Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

86 Lufttryklcere. Ydre Luft og dennes Spamdighed formaae at sprænge det ud- spilede Stykke Blære og give et stort Knald mod Tallerkenen. Dette viser Nødvendigheden af at have alle Glasklokker, der bruges til Luftpnmpen halvkngleformede eller runde for- øven, saaledes, at de kunne stille deres Kuppel eller runde Skikkelse imod den ydre Luft; alle disse Glas erholde det fælleds Navn Recipienter eller Klokker. Dersom en Klokke, der foroven har en rund Aabning, hvis Tværlitiie omtrent er 6 Tommer, bedcekkes med en tynd Glasflade istedetfor med Blæren, da vil Trykket af den ydre Luft ogsaa knuse den. Dette Forsøg er imidlertid farligt, eftersom Glasstumperne flyve om; af samme Grund bør vi ogsaa vogte os for at itnflaae Glas, klokker, naar Luften er udpumpet af dem. At det er Spomdigheden af Luften, der bringer den til at udvide sig, naar det ydre Tryk ophorer, vises ret passende ved folgende Forjog. Tag en Blære, enten med eller uden en Hane, som kan tilslutte den, tryk næsten aldeles Luften ud af den, lnk den derpaa til med Hanen eller bind den til med en stærk Traad, læg den saa unbcr Luftklokken og ud- pump Luften. Blæren vil i Begyndelsen være sammentrykt og synes tom, eftersom den ydre Lnft staaer i noiagtig Lige- vcegt med den lille Deel af Luft, som endnu er tilbage i Blæren; men, hvis vi begynde at pumpe, ophører Tryk, ket af Luften udenfor Blæren, og den i Blæren indesluttede Luft vil mi udsve sin Spcendighed og oppuste Blæren; og, naar Luften er vel Udpumpet, da vil Blæren være aldeles op- pustet, ja endog undertiden sprænges, men, hvis inden dette skeer, Luftpnmpens Bevægelse standses, og Luften atter ledes ind under Klokken ved Hanen, som i denne Hensigt er an, bragt paa Pumpen, saa sirumpes atter Blæren ind til sin oprindelige Skikkelse, øg vi indste saaledes, at det er ingen ny indsluppen Luft, der har oppustet Blæren, men, at det er ene Spcendigheden af den Luft, fom fra Førstningen inde- holdtes i samme, hvilken frembragte hiin Virkning. — Dette Forssg forandres undertiden, idet man indeslutter Blæren i et Hylster og betynger dette med Lodder, hvor da den indre