Jærnbaneulykker
Hvilken Sikkerhed Byder Statsbanerne De Rejsende?

16 Da der i et Stationsinterval paa enkeltsporet Bane kun maa findes eet Tog ad Gangen og paa dobbelt- sporet Strækning kun to Tog, d. v. s. eet paa hvert Spor, deler man ofte Stationsintervallet i to eller flere »Blokintervaller«, der da i Henseende til Togenes Kørsel efter hinanden gælde som Stationsintervaller, undtagen i usigtbart Vejr. Dette gælder navnlig dob- beltsporede Strækninger med stærk Trafik, t. Eks. Strækningen fra København til Rungsted, Holte eller Korsør. Paa Blokposten findes bl. a. en Signalmast med to Arme, een til hver Side (altsaa een for hver Togretning), og disse Signaler have en saadan (elek- trisk) Afhængighed med Naboposternes Signaler for den tilsvarende Togretning, at intet Signal paa hele Blokstrækningen — hverken Bloksignal eller Stations- signal — kan vise »fri Bane«, forinden Toget har forladt det efter Signalet følgende Blokinterval Fin- des der t. Eks. 2 Blokposter mellem 2 Nabostationer, d. v. s. at Stationsintervallet er delt i 3 Blokintervaller, kan der altsaa paa hvert af de 2 Spor samtidig fin- des 3 Tog mellem de 2 Stationer. Tænker man sig staaende paa en saadan Blokpost, vil man bemærke, at Posten først modtager en Ringning fra Naboposten, hvorved Blokpasseren underrettes om, at Toget nær- mer sig. Da Posten har to forskellige Klokker, faar han af Ringningen tillige at vide, fra hvilken Side (og paa hvilket Spor) Toget vil komme. (I Danmark passerer Togene paa en dobbeltsporet Strækning som