Jærnbaneulykker
Hvilken Sikkerhed Byder Statsbanerne De Rejsende?

17 bekendt altid tilhøjre tor hinanden.) Derefter viser han Signal for Toget, og naar han faar Toget i Sigte, afsender han Ringning til den efterfølgende Post (i Tog- retningen). Saasnart hele Toget har passeret Signalet, sættes det tilbage i Normalstilling (»Fare«) og bindes elektrisk i denne Stilling, men samtidig hermed og som Følge heraf løses (ligeledes elektrisk) den fore- gaaende Posts Signal, da det til dette Signal svarende Blokinterval nu er frit. Den betragtede Posts Signal forbliver bundet, indtil Toget har passeret den efter- tølgende Post, der da ligeledes sætter sit Signal til- bage paa »Fare«, binder det, o. s. v. Det kan altsaa hænde, at et Tog — som Følge af det foregaaende logs Forsinkelse — paa en saadan Banestrækning kan træffe et karesignal, fordi det til Signalet svarende Blokinterval endnu ikke er frit, d. v. s. forladt af det foregaaende Tog. Man hører da Lokomotivføreren forlange Signalet »Fri Bane«, idet han med Damp- fløjten afgiver en kort og en lang Tone, og Toget kommer maaske til at standse helt foran Signalet, idet et Faresignal selvfølgelig under ingen Omstæn- digheder maa passeres. Alle Armsignalerne ere supplerede med »fremskudte Signaler« (Skivesignaler), hvor Synlighedsforholdene ikke ere fuldt tilstrækkelige lil, at Armsignalet, trods sigtbart Vejr, kan ses i »Bremseafstand« t. Eks. paa Grund af Træer, Baneliniens Krumning i bakket Ter-