Jærnbaneulykker
Hvilken Sikkerhed Byder Statsbanerne De Rejsende?

24 absolut kan forhindre, at et Faresignal passeres, er vistnok den, at der ved Signalet anbringes et særskilt Sporskifte, som kan stilles til et »Sandspor«, — som omtalt under Beskrivelsen af Strækningen (Side 15), — der lægges langs Hovedsporet. Afhængigheden mellem Sporskiftets Laas og Signalet er da saaledes, at dette kun kan vise »fri Bane«, naar Sporskiftet er aflaaset til Hovedspor, og kun kan vise »Fare«, naar Spor- skiftet er aflaaset til Sandspor. Dersom et Faresignal i saa Fald passeres, vil Toget altsaa løbe ind i Sand- sporet og hurtigt standse i Sandet uden nogen Be- skadigelse. Ved egen Hjælp kan Toget imidlertid ikke atter komme ud paa Hovedsporet, saa Lokomotiv- førerens Agtpaagivenhed vil ikke sløves ved en saadan Foranstaltning. Saadanne Sandspor findes som nævnt allerede paa enkelte, særlig farlige Stationer, saasom Boskildevej, Vigerslev og Svanemøllen (alle i Nærheden af Køben- havn), men disse Anlæg ere forbundne med forholdsvis store Udgifter og medføre den Ulempe, at dersom et Tog tilfældig kører blot et lille Stykke ind paa Sand- sporet, kan det i Almindelighed ikke ved egen Hjælp køre tilbage igen. Imidlertid ere Sikringsanlægene paa de danske Statsbaner utvivlsomt meget nær paa Højde med Forholdene i Tyskland og for Tiden absolut mere fuldkomne end baade i Frankrig, England og Sverrig. Dette fremgaar formentlig ogsaa af Arten og Antallet