Jærnbaneulykker
Hvilken Sikkerhed Byder Statsbanerne De Rejsende?

27 bage i Normalstilling og skifter Sporskiftet for tidligt, vil altsaa den sidste Del af Toget føres over paa det andet Spor. Dette vil selvfølgelig medføre, at nogle Vogne afspore og maaske vælter, dersom Kob- lingen er tilstrækkelig stærk og ikke rykkes itu. Aarsagen vil i Reglen være Tjenesteiver hos Signal- passeren af Frygt for at forsinke det efterfølgende Tog. Den nylig indtrufne Ulykke paa Eskildstrup Bane- gaard paa Falster var netop af denne Art. Portøren satte søndre Indkørselssignal tilbage, før Toget var standset, for at han hurtigst muligt kunde omstille det Sporskifte, der fører ind til et andet Spor, paa hvilket der holdt et Tog parat til Afgang mod Syd. Da Sporskiftet centralbetjenes fra et Sted, hvorfra man ikke tydeligt kan iagttage, netop naar Togets sidste Vogn har forladt Sporskiftet, omstillede han i sin Iver dette for tidligt. Hvis de to Rejsende, der som bekendt forulykkede, ikke var sprungen ud af Kupeen, saa at de blev knust af de væltende Vogne, var dog næppe nogen kommen synderlig til Skade, da Farten kun var ringe. De tidligere Uheld ved Viborg i Jylland, Kaus- lunde paa Fyen og Snekkersten paa Sjælland, havde en ganske lignende Aarsag. Ved Snekkersten var Kystbanetoget fra Helsingør forsinket, og umiddelbart efter dette skulde følge et Nordbanetog ligeledes fra Helsingør. Signalpasseren (Stationsforstanderen selv),