Kortfattet Skibsmotorlære
Udarbejdet

1. Indledningf. 1. Legemerne i Almindelighed. Maaleenheder. Et Legeme har i Almindelighed tre Udstrækninger: Længde, Bredde og Højde eller Tyk- kelse, med et fælles Navn: dets Dimensioner; disse maales ved en valgt Længdeenhed: Meteren (m). Grænsen mellem Legemet og det omgivende Rum er Legemets Overflade; Enheden for Flademaal er Kvadratmeteren (m2). Rummet inden for Legemets Overflade kaldes dets Rumfang; Rum- enheden er Kubikmeteren (m3). Legemernes Vægt er forskellig og afhænger af Stoffet, hvoraf Legemet bestaar; Vægtenheden er Kilogrammet (kg). Et Legemes Vægtfylde er Vægten i kg af 1 Kubikdecimeter (dm3 = 1 Liter, 1) af Legemet. Saaledes vejer 1 1 Vand 1 kg og 1 1 Pe- troleum c. 800 Gram (g); disse to Stoffers Vægtfylder forholder sig altsaa som 1 til c. 0,8; Petroleum er følgelig lettere end Vand og flyder oven paa dette (§ 152). 2. Tilstandsformer. Legemerne forekommer i tre Tilstandsformer, nemlig som faste Legemer, Vædsker og Luftarter; faste Legemer gør Modstand mod Sønderdeling, hvilket skyldes deres Sammenhængskraft. -Undergaar et fast Legeme en betydelig Formforandring, inden det sønder- jydes, er det sejgt, f. Eks. blødt Staal; er Formforandringen kun ringe, er det skørt, f. Eks. Støbejern og Glas. Kan et Legeme trænge ind i et andet, er det første mere haardt end det andet, f. Eks. en Fil og Metal. Ved Opvarmning kan et fast Legeme forvandles til en Vædske, ■smelte, og denne igen til en Luftart, fordampe, f. Eks. Is, Vand og Vanddamp. Vædsker besidder kun ringe Sammenhængskraft og er næsten usam m entry kkelige; de kan være tykfl'ydende, f. Eks. Tjære, eller tynd- tflydende, f. Eks. Benzin. Luftarter mangler Sammenhængskraft; de besidder derimod Udvide- .kraft, d. v. s. de udfylder ethvert Rum, de kan faa Adgang til. Til Luft- arter hører Dampe, f. Eks. Vanddamp; de kan ved Sammentryk eller Afkøling eller ved begge i Forening fortættes til Vædsker, f. Eks. Vanddamp A. H. M. Rasmussen: Kortfattet Skibsmotorlære. 1