Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
153 vojebragte han meget dybtgaaende Erhvervstabeller, hvor Erhverv, Aldersgrupper og Civilstand sammenstilles. Det er tidligere gentagne Gange omtalt, at Tabe]kontoret intet litterært fik præsteret om Folketællingen, at Afslutningen paa Arbejdet endog først foregik efter dets Tid, og at det i nydelige Tabeller, skaarne ganske over den Eggers’ske Læst, om Erhvervsfor- holdene kombinerede med Alder o. a. nedlagde megen Omhu og Flid1) — Oplysninger, det vistnok kunde Lønne sig at drage frem for Lyset i en historisk-statistisk Undersøgelse. Under T a b e 1 k o m m i s s i o n e n deler Bearbej delsen sig i den tabellarisk-sammenfattende og i Indledningens ved Totaloversigter støttede Tekstbehandling. Paa førstnævnte Omraade gik man frem med megen Ordensiver og systematisk Sans, der dog under Ud- foldelse af Tabel paa Tabel efter større og mindre administrative Territorier var vel meget mekanisk-æskemæssig. Den nye Maade, hvorpaa Materialet indgik (de summariske Tabeller, som korn til det udefra), blev skæbnesvanger for Behandlingen, der fra nu af ganske lod Sammenstillingen af Erhverv og Alder ligge (med en ganske enkelt Undtagelse, se Side 156) og nøjedes med at belyse disse Emner hver for sig Side om Side. 1 de velskrevne Ind- ledninger føres man kyndigt omkring i Materialet. Teksten er ikke blot Omskrivninger i Ord, men giver forstandige og velkomne Forklaringer2); Forfatterne komme jævnlig tilbage til Sammen- ’) Ganske vist siger Tabelkommissionen, at Indretningen af Skemaerne i 1801 maa have været mindre heldig og ligeledes den Maade, hvorpaa de ekstraherede« (Koil. T. 1834 S. 24 ff.), men dette er dog vist nærmest at tage som et almindelige Udtryk for det Vanry, Tabelkontoret (og dets «Prikkemetode») var kommet i. 2) Da man ved Tællingen 1834 fandt ikke saa faa (1603) flere gifte Mænd end gifte Kvinder, forans taltedes der ved Forespørgsler rundt om til sagkyndige i Landet en bel lille Enquete for at komme til Klarhed i Sagen. I Tabelværkets 1ste Hæfte søges Forskellen nærmere forklaret. De «blandede Distrikter nede ved (Trænsen voldte Bryderi nu som i 1801. De hørte i gejstlig Henseende til Ribe Stift, i verdslig under Haderslev Amt. Tog man dem ikke ind under Folketællingen, kunde Listerne over fødte og døde i Ribe Stift, som ogsaa omfattede dem, ikke benyttes til Kontrol med Befolkningens Tilvækst. Før 1840, fra hvilket Aar der blev holdt Folketælling samtidig i Danmark og Hertugdømmerne, var Muligheden for Udeladelse eller Dohbelttælling af Indbyggerne