Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

154 ligninger med Udlandet, og med Hensyn til Befolkningstætheden gør man sig megen Umage for at naa rigtige Tal for Fladeind- holdet, ved hvilket i første Hæfte (Tællingen 1834) er benyttet de Morville-Bruun’ske Beregninger, medens man senere støtter sig paa bedre sigtet Materiale1). En yderligere Gaaen i Detail ved Opgivelsen af de mange Smaaforandringer fra Tid til Tid, saa ved en ny Tabe] i Ind- ledningen, saa ved Ændringer i Tabelafdelingen, vilde næppe frembyde synderlig Interesse her og i alt Fald skade Overskuelig- heden. Her skal derfor kun til Slutning, ved Længdesnit gennem Folketællingerne, gares Rede for, hvorledes Bearbejdelsen stillede sig til de to for Folketællinger saa betydningsfulde Emner: Aldersklasserne og Næringsvejene. Medens ro an i 1769 havde nøjedes med de tidligere nævnte 7 Al dersrubrikker, gik man i 1787 over til 10-aarige Aldersklasser (første Aldersklasse «fral—10 Aar» o. s. v. indtil den sidste «over 100 Aar»). Samme Fremgangsmaade fulgtes 1801 og 1834. 1840 indførtes 5-aarige Aldersklasser, og Rækken sluttedes med «100 —105», «105—110» og «over 110», medens der tillige — i Over- ensstemmelse med den nye Indretning af Listerne over fodte og jøde — indførtes den vigtige Ændring, at første 5-aarige Alders- klasse atter deltes i 3: «indtil 1 Aar», «1—3 Aar», «3—5 Aar». Med Hensyn til Næringsvejene2) sker der efterhaanden en betydelig Specialisering. Naturligvis ville i øvrigt enslydende Grupper i de forskellige Folketællinger langtfra altid have just det samme Indhold, da der snart toges mere snart mindre ind herunder. Fælles for alle Tællingerne er Regelen om, at der ikke skal tages i de blandede Distrikter særlig stor. Et Reskript af 1801 befaler, at den danske Folketælling ogsaa skal udstrækkes til de slesvigske Under- saatter i Ribe Stift. Senere hen foreskriver det danske Kancelli, at de, der nu engang ere talte med i 1801, ikke skulle tælles paa ny 1803. Med Hensyn til Als og Ærø vare Forholdene klare; de vedkom ikke Konge- rigets Tælling. ’) Se nærmere herom Indledningen til Statistisk Tabelværk, 6te Hæfte og S. Vil i Tabelværkets 2det Hæfte, jfr. Noten S. 131. 2) I Thaarup’s Folketal for Bornholm 1753 findes Landbefolkningen delt i 1). Gaard- og Husbeboere, 2) Børn, 3) Tjenestefolk, 4) Lejeboere.