Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

180 Med Hensyn til Dodsaarsagsstatistikken maa der skelnes mellem de to Stadier: Dødsattesterne, Grundlaget for den hele Statistik, og selve Mor talite tsl i st er ne, hvis Form atter afhænger af den fulgte Nomenklatur’) og den grovere eller finere statistiske Inddeling i Aldersklasser m. m. I Udlandet var man adskillige Steder paa denne Tid i Be- siddelse af forholdsvis god Dødsaarsagsstatistik. Schweiz og de tyske Stater havde optaget en saadan for længe siden. Ved Marc d’Espine’s Virksomhed var den særlig godt udarbejdet i Genéve. Paris kom godt med fra Aarhundredets Begyndelse, England fra 1837. Her og i andre Lande var man efterhaanden naaet saa vidt, at Lægehjælp var Regelen ved hvert Dødsfald* 2 3 * *). I Danmark vare Forholdene helt anderledes. Uallisen, der var utrættelig i sine Forslag om Forbedringer i Statistikken — han ønskede endog 1-aarige Folketællinger —, og som i sine «Physisk mediz. Betragtninger« har optaget et saa rigt statistisk Stof om Hygi- eine og Medicinalforhold i København, betoner stærkt i sin oftere citerede Afhandling i Videnskabernes Selskabs Skrifter Manglerne ved den danske Dodsaarsagsstatistik. For det første burde selve Døds- listerne affattes ved Lægernes Medvirkning og med nøje specificeret Aldersangivelse8). Men der burde ogsaa udstedes Dødsattester (Blan- ketter) med Lægens Underskrift, og disse Attesters Anvendelse skulde udstrækkes til Joder og andre Sekter; under Dødsfaldene burde henreg- nes Selvmord og hastige Dødsfald. Disse Anmeldelser burde da, som Tilfældet nu var i København, samles af Klokkerne og afgives videre til Politi og Fysici. Saadanne Dødsattester burde ogsaa indføres paa Landet, men her vilde Præsts, Skolelærers og Degns Medvirkning være nødvendig; paa Blanketterne her skulde dog ikke Dødsaarsagerne anføres. For disse ønsker Callisen indrettet — lidt uklart — særlige Protokoller, hvori hver Maaned anførtes *) Om ældre Nomenklatur se Tafel XX VIII i «Beylage z. Materialien etc.> ’) Se nærmere Oesterlen: «Handbuch d. medicinischen Statistik» (Tübingen 1865). 3) <Vi vide ikke med Nøjagtighed, hvor mange der dø i det første Leve- aar, fra 2—5 Aar......Vi vide ikke, blandt hvilke Stænder Sygdom og Død var almindeligst.»