Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
180 Med Hensyn til Dodsaarsagsstatistikken maa der skelnes mellem de to Stadier: Dødsattesterne, Grundlaget for den hele Statistik, og selve Mor talite tsl i st er ne, hvis Form atter afhænger af den fulgte Nomenklatur’) og den grovere eller finere statistiske Inddeling i Aldersklasser m. m. I Udlandet var man adskillige Steder paa denne Tid i Be- siddelse af forholdsvis god Dødsaarsagsstatistik. Schweiz og de tyske Stater havde optaget en saadan for længe siden. Ved Marc d’Espine’s Virksomhed var den særlig godt udarbejdet i Genéve. Paris kom godt med fra Aarhundredets Begyndelse, England fra 1837. Her og i andre Lande var man efterhaanden naaet saa vidt, at Lægehjælp var Regelen ved hvert Dødsfald* 2 3 * *). I Danmark vare Forholdene helt anderledes. Uallisen, der var utrættelig i sine Forslag om Forbedringer i Statistikken — han ønskede endog 1-aarige Folketællinger —, og som i sine «Physisk mediz. Betragtninger« har optaget et saa rigt statistisk Stof om Hygi- eine og Medicinalforhold i København, betoner stærkt i sin oftere citerede Afhandling i Videnskabernes Selskabs Skrifter Manglerne ved den danske Dodsaarsagsstatistik. For det første burde selve Døds- listerne affattes ved Lægernes Medvirkning og med nøje specificeret Aldersangivelse8). Men der burde ogsaa udstedes Dødsattester (Blan- ketter) med Lægens Underskrift, og disse Attesters Anvendelse skulde udstrækkes til Joder og andre Sekter; under Dødsfaldene burde henreg- nes Selvmord og hastige Dødsfald. Disse Anmeldelser burde da, som Tilfældet nu var i København, samles af Klokkerne og afgives videre til Politi og Fysici. Saadanne Dødsattester burde ogsaa indføres paa Landet, men her vilde Præsts, Skolelærers og Degns Medvirkning være nødvendig; paa Blanketterne her skulde dog ikke Dødsaarsagerne anføres. For disse ønsker Callisen indrettet — lidt uklart — særlige Protokoller, hvori hver Maaned anførtes *) Om ældre Nomenklatur se Tafel XX VIII i «Beylage z. Materialien etc.> ’) Se nærmere Oesterlen: «Handbuch d. medicinischen Statistik» (Tübingen 1865). 3) <Vi vide ikke med Nøjagtighed, hvor mange der dø i det første Leve- aar, fra 2—5 Aar......Vi vide ikke, blandt hvilke Stænder Sygdom og Død var almindeligst.»