Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
181 de, der døde af hver enkelt Sygdom. Finere specificerede Mortalitets- tabeller vilde næppe Præsterne kunne opstille; «jo større den Grad af Nøjagtighed er, som man ønsker og attraar, desto mere bliver Sagen indviklet og sammensat, hvorved man ofte mere fjerner sig fra det øjemed, man ønsker at opnaa». Men naar Sygdommene bleve tabellarisk klassificerede under et ringe Tal, vilde han ikke anse det for umuligt, at dannede Mænd som Præster o. a. med nogen Vejledning, «f. Eks. vor Mangors Skrifter», kunde gøre sig bekendte med de almindelige Tilfælde. Det vil af dette Citat fremgaa, at Udviklingen paa ikke faa Punkter gav Callisen Ret. Helt op i 1840’rne staar København ene med sin Døds- aarsagsstatistik1). De Oplysninger, der krævedes om Dødsaar- sagerne, hvilede oprindelig ikke paa Dødsattester fra Læger, men paa Meddelelse til Klokkeren fra den afdødes paarørende. Ved Resolution af 9de Juni 1829 indførtes først obligatoriske Døds- attester fra Lægerne (med Opgivelse af Alder og Stand). 1832 foreskrives det udtrykkeligt, at saadanne Attester (med Alder og Stand) skulde afsendes og afgives ugentlig for Medlemmer af samtlige Menigheder i København, saaledes ogsaa den jødiske. I samme Aar paalagdes det, ved Plakat af 17de Februar, Lægerne at opgive Dødsaarsagen. 1848 indføres fuldstændigere Attester (Navn — fyldt Alder — Stand, Næringsvej — ugift, gift eller Enkestand — Dodsaarsag: Hovedsygdom — endelig Dødsaarsag). Uden for Kobenhavn betegnede vel Plakaten af 13de Januar 1832 et Fremskridt, idet den indførte obligatoriske Ligsyn «til at hindre det mulige Tilfælde af skindødes Begravelse». I de Provins- byer, hvor Læger fandtes, krævedes Ligsyn ved Læger, ellers og paa Landet indførtes Ligsynsmænd. Men dette gav dog endnu ikke Anledning til en Dødsaarsagsstatistik. Denne indførtes først 1844, ved Præsterne. Da nemlig Sundhedskollegiet 1842 havde ]) I «Beylage z. Materialien etc.» tindes en Tabel for de 25 Aar 1760—84. Senere Data hos Callisen in. fl. Angaaende Bestemmelserne i Stads- lægens Instruks af 1814 § 11, se Note 1 Side 179. Om Dødsaarsags- statistikkens Mangler og Bestræbelserne i 1809 for at afhjælpe dem, se Rubin, «1807—14», S. 623.