Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

182 sendt Kancelliet et Skemaudkast over fødte og døde, hvilket Provsterne skulde udfylde og tilsende Fysici, og som ogsaa inde- holdt Rubrikkerne c smitsom Sygdom» og «ulykkelig Hændelse», foreslog Tabelkommissionen Juni 1842 en Udvidelse (se nærmere S. 82), idet det hellere burde paalægges Præsterne at forfatte en speciellere aarlig Tabel, hvori fandtes Antallet af dem, der hvert Aar vare bortrevne af de forskellige Sygdomme, disse angivne i i alt 20 Rubrikker (herunder ogsaa dødfødte og Selvmord). Tanken bi- faldtes baade af Kancelliet og Sundhedskollegiet, og efter adskillig Korrespondance med Tabelkommissionen kom det af Sundheds- kollegiet udkastede nye Skema, som Kommissionen skulde besorge trykt, til at omfatte en tredive Dødsaarsagsrubrikker (herunder dog ikke de dødfødte, Selvmorderne m. m.). Det indførtes ved Kancelli- Skrivelse af 23de August 1843, idet det da paalagdes Præsterne i Danmark uden for København fra 1844 inkl. at indsende til Di- striktslægerne en aarlig Tabel over de af de forskellige Sygdomme og Dodsaarsager bortrevne; Distriktslæger og Fysici skulde da be- arbejde disse Tabeller og indsende dem tillige med deres egne Oversigter til Sundhedskollegiet. Fra 1847 bliver Udviklingsgangen forskellig i Provinskobstæderne og paa Landet. For de førstes Vedkommende bestemmer et Cirku- lære fra Kancelliet af 18de Maj 1847, at Dødsaarsagen, i Lighed med hvad der skete for København 1832, nu skal opføres af Lægerne paa Dødsattesten, men Dodsaarsagsstatistikken bliver fremdeles udført af Præsterne. Det var Sundhedskollegiets Tanke, at der nu ogsaa skulde udstedes Læge-Dødsattester paa Landet, men Kancelliet afslaar ganske dette Forslag1). ’) I dets Skrivelse 10de August 1847 motiverer det Afslaget med, at alige obligatoriske Dødsattester (o: Dødsattester udstedte af den Læge, der havde behandlet de syge) knude øge Landbefolkningens Utilbøjelighed til at kalde Læge og medføre, at Lægerne overlod Ligsynsmændene de mere besværlige Ligsyn. <Til Mistanke af den Slags kunde der mulig stundom blive Stof m. H. t. enkelte paa Landet nedsatte Privatlæger, der efter de idelig af de officielle Læger førte Klager, ved smaalige og uværdige Midler søge at tilvende sig Praksis». — Fra Udgangen af 1850 ophører Dødsaarsagsstatistikken ved Præsterne. I Stedet for skulde Præsterne aarlig give Oplysning orø dem, der ere døde af epidemiske