Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

183 At denne gennem Præsterne tilvejebragte Statistik om Dods- aarsager i Provinsbyerne og paa Landet med hele dens ret primi- tive Tilblivelse maatte blive højst mangelfuld, er selvfølgeligt1). Den kom, ihvorvel den ikke kan undgaa at indeholde adskilligt interessant Stof, heller aldrig uden for Arkivhylderne. Derimod foreligger den københavnske Dodsaarsagsstatistik trykt forskellige Steder. Saaledes i Tabelkommissionens Skrifter, hvori der fra 1836 inkl., ved Siden af Oversigterne over viede, fødte og døde, gives en Tabel efter Sygdomme eller Dodsaarsager, disse specificerede i et større eller mindre Antal Rubrikker (ca. 60 å 70), der imidlertid ogsaa omfatter nyfodte, dødfødte, druknede, hængte o. s. v. Den i Tabellen anvendte Aldersinddeling passer ikke helt med den ved Folketallet og Befolkningens Bevægelse brugte, men begynder, alt kønsvis, med Gruppen «under 2 Aar», dernæst «2—10» og i øvrigt Decennier: desuden leddeles Tabellen i de enkelte Dødsmaaneder, men uden at disse sammenstilles med Aldrene. Endelig foreligger der ogsaa trykte Fortegnelser over Dodsaarsagerne i Kobenhavn fra 1832 at regne i «Bibliothek for Læger» samt endvidere i «Sundhedskollegiets Forhandlinger» (1843). Sygdomme. 1856 indføres trykte Blanketter, med Dødsaarsag, for Køb stæderne, og der foreligger saaledes Mortalitetsstatistik ved Lægerne fra 1857. Epidemilisteme bestod dog i Købstæderne lige til 1875, da de afskaffedes baade for Land og By. r Dens Nomenklatur var: Afsindighed (Sindssyge). — Alderdom. — Barsel seng. — Blodstyrtning (Blodbrækning og -spytten). — Brystbetændelse (Hjertebetændelse, Pleuritis, Sting i Siden). — Brækning eller Diarré (herunder Blodgang). — Drukkenskab. — Dræbt af andre. — Gigt (Værk, Smerte i Leddene). — Gulsot (Leversyge). — Halssyge (her- under Strubehoste og Byld i Halsen1). — Hastig Død (herunder kortvarig Apopleksi). — Hidsig Feber (Nerve-, Galde-, Slim-, Forraadnelses-, Sprinkel feber, Tyfus). — Kirtelsyge og engelsk Syge (Skæver og dobbelte Led). — Kighoste. — Kolik, Forstoppelse, Brok, Miserere, Underlivsbetændelse. — Kopper. — Krampe og Krampeslag. — Kræft. — Mæslinger. — Nyfødte (ikke dødfødte). — Orm (henføres enten under Rubrikken Krampe eller Kolik). — Rosen. — Rørelse, langvarig (Lamhed). — Skarlagens- feber. — Tæring (Svindsot, Blegsot). — Urinsvagheder, Sten (Blære-, Nyresten). - Vattersot (Vand i Hoved, Bryst, Underliv). — Venerisk Syge. — Andre eller unavngivne Sygdomme.