Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

200 filtrede ind i hinanden — saaledes trykte Side om Side inden for een og samme Tabel —, men Kommissionens egen Benyttelse af dem til interessante Sammenstillinger og Kontraprøver turde dog give Berettigelse for den valgte Ordning. Endelig horer den 1844 udgivne «Den nye Matricul for Jordeiendomme etc.» ogsaa herhen. Den følgende ganske kortfattede Oversigt skulde vise Land- brugsstatistikken i dens vigtigste Faser: Grund- og Ejen- domsforhold — Arealets Fordeling — Kreatur tælling — Host — Ejendomspriser og Kapitelstakster. Grundstatistikken har sin væsentligste Støtte i Katasteret, Matrikelen, og derfor sin naturlige Maalestok i Hartkornet, saa meget mere som paalidelige Oplysninger om det geometriske Maal for de enkelte Besiddelser mangle. En Kilde til Fejl og i alt Fald til Vanskeligheder ved Bearbejdelsen af det herhen horende Materiale er Uoverensstemmelsen mellem Matrikelbøgernes og Amt- stuernes Bogføring, idet Amtstueprotokollerne, saaledes som det udtrykkeligt bliver fastslaaet i Forordningen af 8de Juli 1840, skulle have Konto i Hovedbogen for hver enkelt Skatteyder, om- fattende dennes samlede Hartkorn, og Amtsforvalternes Oplysninger, som man i denne Gren af Statistikken nærmest er henvist til, derfor med Hensyn til Sogneinddelingen ofte ikke ville dække Matrikelens. Der foreligger ikke saa faa Data i Litteraturen om Hartkornets Beløb, Opgivelser, der dog sjælden stemme indbyrdes allerede af den Grund, at de ere optagne til forskellige Tidspunkter, medens i øvrigt Af- og Tilgang ikke kunne kontrolleres. I Vogt’s «Udsigt over det danske Monarchies Skattevæsen. Forste Bind for 1806» (1815) findes en Tabel over det samlede Hartkorn efter dets for- skellige Klasser, der senere ret jævnlig gaa igen i andre Værker (saaledes som Tabel XIV i Thaarup’s Tabeller fra 1825). Her skelnes mellem det frie og det ufrie eller kontribuerende Hartkorn, for hvilke Ager- og Engs Hartkorn, Skovskyld, Mølleskyld og Tienders (Konge- og Kirketienders) Hartkorn særskilt angives, medens det frie Hartkorn atter deles i Hovedgaardstakst, Grev- skabers og Baroniers frie Hartkorn, Gejstlighedens, Rettens Be-