Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

201 tjentes frie Hartkorn og frie Købstadjorders. Denne Oversigt er efter Vogt’s egen Opgivelse tagen efter den af Tabelkontoret for 1796 forfattede Tabel. Mandix har i sit Skrift om det danske Kammervæsen (1820) en anden mere summarisk, Aar 1818 forfattet Tabel, der amts- og 'stiftsvis giver Tal for dels Ager- og Engs -Hartkorn dels Skov- og Molleskyld under eet, efter som Hartkornet er privilegeret eller uprivilegeret (ogsaa gengiven i Thaarup’s Ta- beller, XIII)1). Begtrup, der giver et meget stort Hartkornsmate- riale for de enkelte Landsdele, han beskriver, holder sig for en Del til Tabellen fra 1796, men meddeler dog ogsaa jævnlig nyere Tal, medens C. Rothe, Matrikelvæsenets tidligere Chef, i sit lille Skrift «Om Jordudstykningen i Danmark paa Selveiergods og paa Fæste- gods» (1845) dels benytter Tabelkornmissionens Opgivelser, der skulle omtales i det følgende, dels Data fra 1812, efter de dengang er- hvervede Oplysninger til den nye Matrikel, og fra 1843 (alt kun omhandlende det ikke privilegerede Hartkorn)2). Af Beskrivelser over Sogne og enkelte Landsdele, hvori findes stedlige Hartkorns- oplysninger, kan eksempelvis fremhæves Schade’s Bog om Mors (1811), der meddeler stærkt detaillerede Tabeller. Med Statistisk Tabelværks 2det Hæfte kommer der velgørende ’) I «Den for Landbovæsenet nedsatte Commissions Forhandlinger» (2 Bd., 1788—89) findes hl. a. en Angivelse af Hartkornet stiftsvis. 2) I «Beretning om den i Aaret 1844 for Kongeriget indførte nye Jord- skyldsætnings Væsen og Historie» (1844) omtaler Rothe et i statistisk Henseende højst interessant Værk, en Ekstrakt af Matrikelen af 1688, forfattet af «Etatsraad Gyldenkreuz og indeholdende i tabellarisk Form, amts-, herreds- og sognevis, Fortegnelse over Kirker, Herregaarde, Præste-, Anneks- og Mensalgaarde, Bøndergods, Gaardes og Huses Antal, Skov, Seer, Møller, Kroer, Hartkorn m. in. Det hørte egentlig til Finanskol- legiets Bibliotek, var en Tid i Sorø, udlaantes til Martfelt, senere til Morville, <hvor jeg saa det Dagen førend hans Død, men da hans Øjne lukkedes, var det forsvunden og har ikke siden været at opspore». Dette Manuskript omtales, om end med en lidt anden historisk Rede- gørelse, i «Den oeconomiske Correspondent» 111(1819); i de der forelagte «Statistiske Tabeller over Danmark», meddelte af Overinspektør Bruun og grundede paa de af Morville og Bruun selv udførte Beregninger, siges det, at Hartkornet er meddelt efter et Manuskript, hvis Indhold ska] skyldes «Etatsraad GKüdencreutz». Smign.dog Falbe Hansen «Stavns- haands-Løsningen» I S. 127 ff. og II S. 91 ff., hvor det anføres, at det nævnte Manuskript, der her faar sin rette Benævelse: det Roseukreutz’ske, findes i Landbohøjskolens Bibliotek.