Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

203 amtstuedistriktsvis og provinsvis gaves Data dels om det gamle, dels om det nye Matrikelhartkorn samt Skovskylden, alt delt i pri- vilegeret og uprivilegeret Hartkorn, og hvor der tillige, med samme Specifikation, gjordes Rede for G am mels katten. Bergsoe’s særdeles omhyggelige Beregninger af Ager- og Engshartkornet paa Grundlag af Matrikelprotokollerne danne en betydningsfuld Afslut- ning paa den herhen hørende Statistik. Da Kommissionen i 1835 gav sig i Lag med Hartkornsstati- stikken, var Statistikken om Sognenes samlede Hartkorn dog nærmest at betragte som en vigtig Baggrund for noget andet og endnu vigtigere, man ønskede at stille frem i skarpt Forgrundslys1). Maalet var «paalidelige Efterretninger om Jordejendommenes For- deling i Danmark, hvor meget der hører under Hovedgaarde, hvor meget der er Selvejer-, Arvefæste- eller Fæstegods». Ogsaa heroin vilde der vel kunne plukkes talrige Data for begrænsede Omraader i den tidligere foreliggende Litteratur (særlig hos Begtrup) 2), men i) Som anført gav Tabelværket ogsaa en Værdiopgørelse, idet der for hvert Sogn meddeltes Taksationen til Bankhæftelsen (i Sølv), refererende sig til 1813, særskilt for Jorder, Tiender og Bygninger; Bygningernes Værdi opgaves endvidere (i Sølv) for 31te Alarts 1834 efter Brandassurance- summeii. I øvrigt gav Banktaksationen kun et højst mangelfuldt Bidrag til Nationalformuen, idet den bl. a. kun omfattede forholdsvis faa Land bygninger. Dette påaviser Kommissionen selv ved en Sammenstilling af Banktaksationen og Brandassurancesummerne. Brandtaksationen gives ret hyppig i ældre Tid i By- og Sognebeskrivelserne; saaledes i Stadfeldt’s Randers (1804): Brandtaksationen af Bygninger aarsvis 1761—1801. For København foreligge ret luange Data. En Vurdering af al fast Ejendom i Danmark og Norge foretoges efter Bombardementet 1807 af Kancelliet (se Rubin, <1807—14>). Særlig Interesse har Værdiansættelsen i Anledning af Paabudene IsteOktbr. 1802, om der end ved den hæfter den væsentlige Mangel, at Skattekommissionerne i hvert Amt ved Værdsættelsen af Areal (Hovedgaard) og Hartkorn (Bondejord) gik frem efter forskellige Regler. Bl.a. i Begtrup’s Bog om Jylland findes Data fra denne Taksation (summa risk Oversigt over det kontribuable Hartkorns Middelværdi samt Summen af Hovedgaardenes Areal og deres Middelværdi pr. Td. Land, ekstraheret af Skattekommissionsprotokollerne); endvidere iMandix’s «Kammervæsen > (1820): Landejendommenes Værdi efter Taksationen af 1802. 3) I Paludan’s Beskrivelse af Møen (1822—24) sondres Husene i Fæste- og Lejehuse under Herregaarde, Selvejergaardmænds Fæste- og Lejehuse og Ejendomshuse. En Del af de rundt om foreliggende Data om Ejen- domsforholdene synes at støtte sig til en 1774 ved Rentekammeret fore-