Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
et Helhedsbillede manglede. Materialet hertil fik Kommissionen ved et 1835 udsendt Skema, udfyldt gennem Amtsforvalterne, for de kongelige Godsers Vedkommende gennem de paagældende Inspektører og Forvaltere og for Lensbesiddernes Feudalgods (samt Allodialgodset) ved direkte Henvendelse. I Henhold hertil giver Tabelværket Fordelingen for hvert Sogn af det tilsammenlagte privilegerede og uprivilegerede Ager- og Engs samt Skovskylds Hartkorn — i Antal og Hartkorn — for 1) komplette Hovedgaarde, 2) ukomplette Hovedgaarde med fri Hovedgaardstaksts Rettighed, 3) uprivilegerede Hovedgaarde, 4) Selvejergods, 5) Arvefæstegods og 6) Fæstegods, de 3 sidste Grupper atter delte i 6 Rubrikker: «Steder med 8 Tdr. Hrtk. eller derover», »Fra 8—4 Tdr. Hrtk.» og saa fremdeles indtil «Under 1 Td. Hrtk. Blandt Antallet Huse med Jord, men uden Hartkorn» og- »Huse uden Jord». Desuden meddelte Tabellerne, hvor meget dels offentlige Stiftelser dels Len eller Stamhuse ejede af Sognets matrikulerede Hartkorn af alle Slags (samt deraf matrikuleret Konge- og Kirketiende Hartkorn). Medens den ledsagende Tekst i øvrigt i det væsentlige blot giver sammenfattende Oversigter og i Ord gengiver, hvad Tallene umiddelbart sige, kommer den dog ved Omtalen af Selv- ejer- og Fæsteejendommenes Antal i Forhold til Hartkornet ind paa en længere raisonnerende Paavisning af Selvejets Indflydelse paa Udstykningstendensen. Naar Kommissionen har sigtet mod en statistisk Redegørelse for, hvor meget Jord der hører under Hovedgaard o. s. v., har den dog til Dels truffet ved Siden af. Den giver ganske vist Hart- kornet for de forskellige Slags Hovedgaarde — i øvrigt paaviser Bergsøe senere ved at sammenholde sine egne, Kommissionens Data og Oplysningerne fra 1796, at Tabelværkets Sondring mellem tagen Undersøgelse. I Indkvarteringsøj emed blev der 1805 gennem Rente- kammeret indhentet Oplysninger fra hele Landet om Antallet af Herre- gaarde, Gaarde, Huse med og uden Jord, Udflyttere m. m. (Begtrup har Ta beller herom). Jfr. Note 2, S. 201. Folketællingernes Begreb «Husmænd» viser sig at være saa forskelligt opfattet — saaledes ved Tællingerne 1787 og 1801 —, at det fra dem bliver vanskeligt at slutte tilbage til Ejendoms- forholdene. Angaaende Majoraternes Antal se Falbe Hansen, 1. c., S. 97.