Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
205
komplette, ukomplette og uprivilegerede Hovedgaarde næppe er
heldigt gennemført —, men ikke de større Landejendomme og deres
samlede Tilliggende, heri indbefattet Bondergaarde og Huse.
Denne Opgave tog Bergsoe op: Statskalenderen havde hidtil kun
leveret stykkevise Bidrag hertil, Begtrup ligesaa1). I <>Den danske
Stats Statistik», 2det Bd., S. 59 ff., findes saaledes en Fortegnelse
amtsvis over samtlige privilegerede og uprivilegerede Hovedgaarde
med Angivelse af deres Hovedgaardstakst og Fæstegods Hartkorn,
hver Ejendom angiven for sig med Ejerens Navn og Jordegodset
— dels Hovedgaardstakst dels Bondergods — efter den gamle og
den nye Matrikel.
I Tabelværkets 2det Hæfte fandtes endvidere under «Fæste-
gods» de to Rubrikker «Heraf hoverifrit Hartkorn» og «Heraf
hoverigørende Hartkorn». Under hoverifrit Hartkorn medtoges dog
ogsaa en Del hoverigørende, hvis Hoveripligt. Klapjagt, Korsler
o. 1., kunde anses for rent forsvindende.
Fra Slutningen af 18. Aarhundrede havde Administrationen
været stærkt sysselsat med at faa Rede paa Hover i forholdene, og
Nutidsforskningen har da ogsaa fra den Tid og senere forskellige,
dog vist stærkt skønsmæssige, Opgørelser at slotte sig til. Ved
Rentekammerskrivelse af 12te Febr. 1785 paalagdes det Amt-
mændene at skaffe- Underretning hos samtlige Jordegodsejere og
Beneficiarier om de Forandringer og Forbedringer, der vare fore-
tagne paa deres Jordegods 1759—80, fra 1781 aarlig og derefter
fremtidig hvert Aar efter et nærmere fastsat Skema. I dette, der
krævede Meddelelse om, hvorvidt Fællesskabet var ophævet, om Ud-
flytningen, om Husmændene havde erholdt Jord, om Indhegninger,
Vandledninger, Skove, om Avlen af Hor, Humle, Hamp eller andre
Handelsplanter, spurgtes der ogsaa om, hvorvidt Godset blev drevet
med Hoveri. Det ses dog*2), at de indkomne Efterretninger, fra
Amtmænd og Godsejere, have været meget utilfredsstillende og
’) Om Hoved- ogSædegaarde findes meget fyldige Tabeil er for Odense Amtstue-
distrikt i Amtsbeskrivelsen for Odense Amt, ligesom i Beskrivelsen af Ny
Maribo Amt o. a. For Tiden omkring 1770 se Falbe Hansen, 1. c., I, S. 32.
’) Bergsøe: <Reventlow>, S. 260 ff.