Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
hovedsagelig omhandlende Udskiftningen. Heller ikke Plakaten af
24de Juni 1791, der anordnede Efterretninger (som Begtrup har
benyttet i sine Værker) om Hoveriet (dets Afløsning) og Bøndernes
Tilstand, synes at have virket statistisk tilfredsstillende. I Tiden
efter Kommissionens ovennævnte Arbejde blev Hoveristatistikken
godt udnyttet. Saaledes lod Rentekammeret anstille Undersøgelse
over Størrelsen af det hoverigørende Hartkorn ved Udgangen af
1837 *), og fra Begyndelsen af 1844 gav Bergsoe Ta], amtsvis, for
de fuldt hoveripligtige og de til Dels hoveripligtige Bøndergaarde
samt Oversigter for hver enkelt af de komplette og en Del ukom-
plette Godser (med et større Antal Fæstegaarde) over, hvorvidt og
da i hvilken Udstrækning Fæstebønderne gjorde Hoveri.
Endelig gav Udparcelleringen og Udskiftningen Anled-
ning til adskillig Statistik. Der vil kunne paavises mange Data rundt
Om fra. Særlig fyldige Oplysninger foreligge dog fra Vejle Amt. Her
udsendte nemlig Stiftamtmand HelIfried 1804 en Cirkulærskrivelse
til Amtets Retsbetjente, hvori han anmodede om Angivelse af, hvor
mange Gaarde der vare udparcellerede, hvor mange Tdr. Land Parcel-
listerne ejede, deres Binæringsveje (Professionister, Daglejere), samt
Antallet paa Betlere, indbragte til Arrest, paa Personer ansatte
til Almissenydelse og Personer, tiltalte for Tyveri. I Hellfried’s
»Bemærkninger og Erfaringer angaaende Jordudstykningen etc. i
Almindelighed og for Veile Amt i Særdeleshed» (1805) indtage
disse Beretninger, der ere byggede paa Ting- og andre Embeds-
protokoller, en meget væsentlig Plads. Den nylig omtalte paa
Foranledning af Rentekammeret foranstaltede Undersøgelse af 1805,
der iværksattes i Tabelkontoret, giver herhenhørende Data (om
Udflytningen) for hele Landet2).
Hele denne Periode savner en virkelig statistisk Opgørelse af
J) Resultaterne gengives i «Meddelelser fra Statistisk Bureau». 1.
2) I Statistisk Tabelværks 5te Hæfte (1842) findes Udsigt over de .lorder,
der endnu ikke ere udskiftede af Fællesskabet. Se ogsaa Bilag til
Landbokonnuissioneiis Forhandlinger 1849. Heri en Beregning over
Hoveriets Afskaffelse 1848, i Henhold til Plakat af 9de Marts 1838
(Resol. 21de Febr.), der nærmest opfriske de gamle Indberetninger efter
Plakaten af 1791. Jfr. Falbe Hansen, 1. c., I., S. 72.