Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
man ofte nodes til ved Siden af Naturbeskrivelser at give løse
Skønstal i Stedet for sikre, positive Data. Allerede lidt før
AchenwalFs Tid havde Geografen Büsching, til lidt Oplivelse,
anbragt statistiske Data i sine Arbejder, og han havde banet en Vej
for Sammenligninger ikke Land og Land imellem, men landevis
for hvert enkelt Emne. I Danmark, som ogsaa har lidt af Æren
for Malthe Bruun’s geografiske Arbejder i Biisching’s Smag, staar
Gliemann som Repræsentant for de Geografer, der med Mishag
se Statistikkens Indgreb paa deres Omraader1).
Ud af disse Statsbeskrivelsers Praksis, der let medførte
Grænsestridigheder med Nabovidenskaber, af deres Valg af Emner
og det Synspunkt, de anlægge, kan man vel konstruere sig en
Statistikkens Teori for den Tid, men det er dog først ved Studiet
af Datidens selvstændige statistisk-teoretiske Arbejder, at man
faar fuld Klarhed i saa Henseende.
Forst fra 19. Aarhundrede træffer man paa egentlige teoretiske
Fremstillinger af Statistikkens Opgave, om end en Teori vel alt
kan siges at være udformet af Conring o. a. Det Værk, der her
i lange Tider blev det bestemmende, er Schlözer’s, hvori Teori og
Praksis skilles fra hinanden og Statistikken stilles i Forgrunden
som en selvstændig Disciplin. I Frankrig behandles dette Emne
samtidig af Peuchet (1801), senere af A. E. de Férussac, i Italien
bl. a. af Cagnazzi (1808). Omkring Schlözer slutter sig en Række
Forfattere som Göss (1804), Butte (1808) og Mone (1824), og det
er egentlig først gennem Quetelet — «Sur Tliomme» 1835 —, at
Glorien om disse Arbejder mister sin Forgyldning. Ogsaa i
Danmark er Schlözer’s Indflydelse raadende. Gennem den højt
ansete holstenske Statistiker, Kielerprofessoren A. C. H. Niemann
(1761 — 1832), der 1802 skrev «Skizze zur Beschreibung eines
Landdistricts» i «Schlesw.-Holst. Vaterlandskunde» og 1807 «Abriss
’) «Det eneste, den nyere Tids Geografer kunne rose sig af, er, at de ren-
sede Jordbeskrivelsen for statistiske Data, hvilket i Midten af det 18.
Aarhundrede lader fremstaa en Videnskab, Statistikken...........» (Th.
Gliemann: <Den danske Stats geogr. Beskriv.» I. Kbli. 1817).