Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

11 zur Statistik and Staatenkunde«, et af Datiden højt vurderet Arbejde, have vi tidlig den Schlözer’ske Retning inde paa Livet. Allerede af den Grund turde et Omrids af Schlözer’s Teori være paa sin Plads her. I Schlözer’s «Einleitung zur Statistik» (Allgem. Statistik, 1ste Hæfte, Göttingen 1804) er det let nok at finde Snurrig- heder1). Det vilde dog være uretfærdigt at lade Kritikken blive hængende i disse, lige saa ubilligt, som naar man vilde affær- dige et gammelt Portræt af en Hædersmand med et lille Smil over den pudsige Paryk, der nu er et tilbagelagt Stadium, og over det Præg af naiv Vigtighed og Selvbehag, som Dragtens morsomme gammeldags Snit og hele Positur kan lægge over Skikkelsen. Schlözer skal ikke bedømmes ud fra et ensidig politisk-aritmetisk Synspunkt, der kan være saa frugtbart i mange Retninger, men til Gengæld ikke sjældent er berøvet den vide Baggrund af «humaniora» i Ordets bogstavelige Betydning, der hindrer abstrakt og regnemesteragtigt Snæversyn. Den officielle Statistik, den Schlözer dog særlig tænker paa, kan ikke lægge afgørende Vægt paa at udfinde og anvende statistiske Metoder og Formler, der i øvrigt vilde kunne anvendes paa ligegyldig hvilke Talstørrelser, Kommaer i en Bog, Fremmedord i et Sprog, Træer i en Skovkultur o. s. fr., den maa løse sin Opgave med «Staatszweck» for øje og maa søge ved Hjælp af sine Masseiagttagelser at udfinde ikke eviggyldige Love, som Matematikken og ikke Livet kender, men kausale Regelmæssigheder i Samfundslivet, som dette nu engang gennem bestemte Love, gennem Vane og Vedtægter har formet sig, og som kun have Gyldighed, saa længe disse Forudsætninger bestaa. Husker man paa disse forskelligartede Krav til praktisk Nytte og videnskabelig Stringens, der gerne ville blive stillede til den officielle Statistik, vil man finde ikke ringe Klarsyn og adskillig bon raison i Schlözer’s System. Ifølge Schlözer er Forudsætningen for en Statistik, at man fra Familielivet og det borgerlige Samfund er kommet til Stats- ]) Se John, «Gesch.d. Statistik» I. (1884), hvor dog hans Betydning for den officielle Statistik fremhæves.