Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

12 samfundet; kun Menneskegrupper, der bo i Statssamfund, er en værdig Opgave for Statistikken; denne har bl. a. et direkte praktisk Formaal, idet den lærer Statholdere, Guvernører, Præ- fekter og andre paa rette Maade at affatte de aarlige Indberet- ninger. Det vilde være heldigt, om man f. Eks. delte et Land i 20 Beskrivelser, hver for sit Omraade indeholdende alle statistiske Data; den statslærde skulde da træde til med den 21de Beskri- velse og af de tusinde Mærkværdigheder drage det frem, der har en aabenlys eller skjult Indflydelse paa Statens Vel, til Nytte for Embedsmanden, Statsborgeren, Verdensborgeren. Statistikeren skal fare med Takt, han skal ikke i sin Beskrivelse udlosse al mulig, f. Eks. statistisk, geografisk, botanisk og entomologisk Viden, det kan ikke forlanges af Statistikeren, at han skal være Zoolog og Entomolog, han behøver derfor ikke at omtale alle Dyreformer, men han maa heller ikke forbigaa noget vigtigt, f. Eks. ikke en Træorm, der er økonomisk farlig for en Stat. Den statistiske Beskrivelse skal først og fremmest eje Sandhed, — «aber ein Factum ist ein eigensinniges Ding, und ein statistiches Factum das allereigensinnigste» — kun Regeringen kan fremskaffe de vigtigste statistiske Data, men for at de officielle Tal kunne blive nyttige, maa der kræves tydelige Forskrifter, «kunstgerechte» Modeller, der kunne udføres let og ensformigt. — I Forskriften «vires unitae agunt» finder Schlözer den forløsende Forme], og efter hans Anvisning blive da for lang Tid Statskræfterne Statistikkens Alfa og Omega. «Vires» ere Menneskene, Landet, Produktionen, de cirkule- rende Penge. Der kræves imidlertid, at disse skulle være forenede (unitae); derfor bliver Regeringsform og Forfatning en vigtig Opgave for Statistikken. 1 ormelens 3die Led (agunt) gaar paa Forvaltningen, ved hvis Hjælp de forenede Kræfter skulle gennemføres. I Fore- ningen af disse tre Led har Statistikken et fuldstændigt og sammen- hængende Hele for en Statsbeskrivelse. Dennes Metode kan efter Schlözer væsentlig sammenfattes saaledes: Statens Embedsmænd skaffe Materialet til Veje, private Videnskabsmænd samle, ordne det og give Resultaterne, og endelig skal den statistiske Teoretiker give Forskrifter for den Kunst at tilvejebringe Materialet og samle det.