Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

13 Med Hensyn til Materialets Tilvejebringelse ved Regeringen kræver Schlözer Oplysninger samlede, alt af Fagfolk hver for sit Omraade, om Landets nøjagtige Areal og fysiske Beskaffenhed, dets geografiske Forhold, dets Produkters Art og Mængde, Land- brugets, Handelens, Haandværkets og andre Næringsvejes Ud- bredelse, samt Folkemængdens Størrelse (gennem Tællinger). Efter at en saadan «Grundstatistik» er tilvejebragt, skulle Statholdere og lignende Embedsmænd ved Hjælp af erfarne Folk og kyndige Redaktører affatte tableaux annuels, annuaires, og af disse Provinsberetninger, der bor udkomme hvert 5. eller 10. Aar i ny Udgave, vil man lære — jo bedre og tilforladeligere, des større Tallene ere — den forbavsende Regelmæssighed, der hersker i Tallene, saaledes med Hensyn til Liv og Død, hvilke Forhold hidtil kun tre Lande, Sverrig, Preussen og Danmark, have behandlet fyldestgørende. Medens Privatstatistikeren altsaa som Regel ikke selv kan skabe Materialet, er der dog god Brug for hans Virksomhed, idet han kan samle og bearbejde det forhaandenværende righoldige Stof: officielle «Urkunden» (Traktater, Forordninger o. desl.) samt offentlige Data, Indlændinges Skrifter om Landet eller Dele af det, Rejsebeskrivelser (over for disse tilraader Schlözer dog stor Varsomhed) og Aviser, hvilke dog ofte blot befordre en »Smålig- hedens Aand, vidtsvævende pedantisk Kancelli- og Komplimenter- stil« med Tilbehør af »Slavesind«. Ved Hjælp af alt dette sættes Videnskabsmanden i Stand til at give en generel eller speciel raisonnerende-pragmatisk Statistik; han kan give en historisk Statistik ved at se tilbage og skildre Datidens Tilstand, idet man kan lade Statistikken staa stille, hvor man vil — her kommer Schlözer’s berømte omstridte Maksime: «Historien er fortlobende Statistik, Statistik stillestaaende Historie» — og han kan over- skride det enkelte Lands Grænser og give en Verdensstatistik (som Gatterer’s «Ideal einer allgemeinen Welt-Statistik», Göttingen 1773), eller en sammenlignende Statistik som Büsching’s. Endelig skal Teoretikeren afgrænse Statistikken over for andre Discipliner, ud- danne Kunsten at spørge, ikke blot dens «Hvad», men ogsaa