Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

Forfatter: Axel Holck

År: 1901

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 321

UDK: 31(489)(09) Hol

Udgivet af Statens Statistiske Bureau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 342 Forrige Næste
255 menligninger med tidligere Aar, for København 1800, 1816, 1825, for Provinsstæderne 1800 og 1825, men med Hensyntagen til de tidligere berørte Ændringer som Folge af Ommaalingen. For hvert Toldsted oplyses Handelsflaadens Størrelse (Antal og Dræg- tighed) i Grupperne: under 5 Kommercelæster, 5—10, 10—15 etc. og op til 350—450. En særlig Fortegnelse gives for 1839 over de til Færgestederne i Kongeriget hørende Færgefartøjer og Baade. I senere Hæfter toges disse (og Dampskibene) med op i den almindelige Liste over Handelsflaaden. Om Skibsbyggeriet, der levende interesserede Regeringen, foreligger der, som nævnt, aarlige Indberetninger til Kongen. Det ses1), at Generaltoldkammeret i Cirkulære af 7de Maj 1803 til samtlige øvrighéder i Landet paabyder Beretninger om Skibs- byggeriets Omfang, og at samme Kollegium ved Cirkulære af 10de Januar 1814 frisker de gamle Bestemmelser op og i Anledning af den urigtige Maade, hvorpaa en Del Tabeller i Tidens Lob vare bievne udfyldte, giver nærmere Instruktioner om Udfyldelsen. O. J. Rawert har behandlet dette Materiale i en større Artikel «Koffardi-Skibsbyggeriet i Danmark» i «Statsoeconom. Archiv» for 1826. 1 øvrigt findes disse Indberetninger delvis offentliggjorte i Handels- og Industritidende, ogsaa for senere Aar end de af Rawert benyttede (i Aargang 1827 gives Koffardiskibsbygningen i 1825 og 1826 for hver enkelt By). Som Indberetningsvæsenet om Handel og Skibsfart overhovedet fra den Tid lider ogsaa Skibsbygningsstatistikken at ikke« ringe Upaalidelighed. Dette godtgør ogsaa Rawert selv i sin nysnævnte Afhandling, der be- handler de nærmeste Aar omkring 1800 og Aaret 1823, dels ved indgaaende Sammenstilling af de officielle Oversigter, dels ved Sammenligning med de i Niemann’s «Forststatistik d. dån. Sta- ten» givne Tal for tiere slesvigholstenske Byer, hvis Angivelser han har større Tiltro til, »da min Erfaring har lært mig, at det ikke sjældent lykkes for den private at indhente paalideligere statistiske Oplysninger end Regeringskollegierne•>. i) Rawert: «Kongeriget Danmarks industrielle Forhold» (1850).