Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

256 Hist og her forefindes der ogsaa Data om forliste og strandede Skibe. Saaledes i Beskrivelsen af Bornholms Amt 1810 (forliste Skibe 1804—1808), i Bing’s «Lesoe» (1802) for Perioden 1780— 1800, o. a. St. Skont Data om Konsumtion og Forbrug kun indirekte vedrøre Erhvervsforholdene, skulle de dog paa Grund af deres naje Forbindelse med hele Omsætningslivet — og den formelle Sam- menknytning i Tabelværket af de herhen hørende officielle Tal med Handels- og Skibsfartsstatistikken — behandles paa dette Sted. Paa Forbrugets Omraade har den ældre Statistik afgjort Fortrin for den moderne. Hvor vi, fraset enkelte Varer, kun ad Ind- og Udførselens samt Transittens Omveje kunne naa ind til en Konstatering af Forbrugets Størrelse og tilmed kun for saa- danne Varer, der ikke frembringes i Landet selv, havde man tidligere fast Grund under Fødderne gennem Konsumtionsafgiften: Kobstadskonsumtionen med dens to Afdelinger Portkonsumtionen og Formalingsafgiften. Der foregik saaledes et ret omstændeligt Bogholderi med Købstæder nes Forbrug1), ihvorvel det paa Kobstædernes Grund stedfindende Landbru’g virkede forstyrrende nok ind. Det er da forstaaeligt, at Forbrugsundersøgelser spille en meget betydelig Rolle i den Tids Statistik. I øvrigt hjalp man sig ogsaa netop her, hvor saa stærke praktiske Interesser vare fremme, i særlig høj Grad med Statistikkens sædvanlige Udvej i Mangel af bedre, Kalkulen. Eutr. Philadelphus’s «Oec. Ballance» og «Danske Atlas» viste her Vej for Martfelt og for senere Tiders Forbrugsstatistikere som Pram og Olufsen. Naar C. Dreyer i sin Beskrivelse af Lemvig, Skodborg og Vandfuld Herreder (1795) *) 1837 (Forordn, af 22de November) indskrænkedes Antallet af Varer, paa hvilke der hvilede Portkonsumtion. Denne var i hele Perioden ikke alene højere, men omfattede ogsaa flere Varer i København end i Køb- stæderne.