Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
259
Til officielle Forbrugsdata roaa ogsaa henregnes de Forteg-
nelser om de i København forefundne Forraad af Korn, Fedevarer
etc., der aarlig indsendtes til Rentekammeret. De findes offentlig-
gjorte i Kollegialtidende med Angivelse af Beholdningernes Stør-
relse hos Grosserere, hos Bagere, Brændevinsbrændere etc.
Til Slutning et Par Bemærkninger, som sagt med Forbi-
gaaelse af alle de talrige spredte Bidrag i den privatstatistiske
Litteratur1), om et Par karakteristiske Forbrugsundersøgelser:
Pram’s og Nathanson’s. Pram’s Afhandling «Om Forbrugningen
af Tobak i Danmark» (Aftryk af «Minerva» 1817) er fornøjelig
og opfindsom, man kunde maaske dog snarere sige pudsig og
højst fantasifuld. Paa sædvanlig Beregnermanér, paa Basis af
Folketal, formentlig Antal Rygere etc. — 8419 Snusere af Mand-
kon, en Tiendedel af alle voksne Fruentimmer bruge lidt Snus-
tobak — konstruerer han sig Mængden af Tobak, Snustobak og
Skraa, hver for sig, dog med Hensyntagen ti] Fabrikationen af
indenlandsk og Indførselen af udenlandsk Tobak. Dermed er
han dog ikke færdig. Hans Maal er Tobaksnydelsens samlede
Udgift for Landet. Han undersøger derfor omhyggeligt, hvor mange
Tobaks- og Snusdaaser der findes, Piber (dem med og uden Be-
slag) og Fyrtøj, men maa med Beklagelse opgive at fastslaa «To-
bakkens materielle Soleri», om han end gør lidt Overslag over,
hvor meget Sæbe der bruges mere til Vadsk paa Tobakkens Konto,
hvor mange Lommetørklæder denne kræver ekstra o. s. v. Han
naar ad denne Vej frem til et samlet Værdibeløb (964,614 Rdl.) for,
hvad Tobaksforbruget aarlig koster Landet, en Sum. han sammen-
ligner med Landets Udgiftsposter til Brod, til Vin, Kafte o. a.
Nathanson’s Beregninger ere unægtelig at adskillig mere
nøgtern Art. I sin Afhandling i «Dansk Folkekalender» for 1844
Bl. a. i «D. oec. Correspondent», fra senere Tid hos V. Kotlie (for-
brugen af Uld m. ml). I Artiklen «Danmark» i Mc. Culloch’s «Dictio-
nary« (1851) findes Udgiftsbudget for en Landarbejder med Kone og 3
Børn i Omegnen af Helsingør, efter Meddelelse fra den engelske Kon
sul. Disse Oplysninger indledes med den kategoriske Bemærkning: «the
Danes are great eaters».
17*