Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

278 hist og her, skulle, blot lige omtales. 1 videre Forstand horer naturligvis den Befolkningsstatistik, der slutter sig nøje til de kirkelige Handlinger *), herhen. Den er imidlertid omtalt i et tid- ligere Afsnit. Her skal saaledes anføres, at der ogsaa enkelte Steder i den statistiske Litteratur haves Tal om Skilsmisse, f. Eks. i Nathanson's «Om Næringsløshed»2). I den topografiske Litte- ratur vil der kunne hentes ikke saa faa Tal om Antallet af konfirmerede og Kommunikanter i snævert begrænsede Omraader, endvidere om Kirkernes Indtægter, Udgifter og Formuestatus. I de senere Folketællinger toges Trossamfundene med som en særlig Opgave, o. s. fr. Den Udenomsstatistik, der paalagdes Præsterne, er vel Kirke- statistikken uvedkommende, selv om denne opfattes efter det rum- meligste Synspunkt; men da hele denne Statistik spillede en saa indgribende Rolle for den Tids præstelige Embedsvirksomhed, vil et Par Skridt hen ad denne Vej dog næppe være en unødig Di- gression. Datidens Præster vare jo paa væsentlige Omraader Bærerne for Statistikken, dens stærkest funktionerende Gennemgangsled. Det er i Virkeligheden en formidabel statistisk Byrde, der den- gang lagdes paa Sognepræsten, en Række Kaldspligter, uden for hans egentlige Kald, som, omhyggeligt røgtede, maatte synes at disponere til Udformningen af en Præstetype i den ratio- nalistiske NyttefaQon, til megen, men næppe altid de strenge kirkelige Krav dækkende, Almengavnlighed. Der har tidligere ofte været Lejlighed til at tale om den Hjælp, man tog af Præsten ved særlige statistiske Undersøgelser. Hovedbyrden kom dog fra de ordinære, daglige Pligter. Præsten skulde aarlig give Indberetning om Kapitelstaksten, til Amtsfattigdirektionen om Sognekassens Status, til Amtsfor- valterne om Antallet af Rangspersoner (Rentekammer - Skrivelse i) D. L. 2 — 8 — 7: < Hver Præst skal have en Bog at tegne ved Dag og- Tid deres Navne udi, som han trolover og vier tilsammen, saa og de Børns, som han døber i sit Sogn, ægte og uægte, tillige med Faddernes Navne». ’I Se ogsaa A. B. Rothe’s Skrift om Ægteskabs-Skilsmisse, S. 9 (1805).