Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

279 30te Maj 1812), gennem Provsten til Amtmanden om, hvor meget der i Aarets Lob var udredet til Skole- og Fattig- væsenet m. m. (Rentekammer - Skrivelse 9de December 1820), Regnskab til Provsten særskilt for hvert Legat eller Donation i Pastoratet, til Stiftsfysikus (gennem Provsten) om dødfødte Børn, til Provsten om Aarets døvstumme, til Amtsfattigdirektionerne om alle de af private stiftede Legater og Donationer, deres Beskaf- fenhed in.v., Beretning om Løsgængere (Forordning 25de Marts 1791 og 24de Juli 1822), til Amtsskoledirektionen om Skolevæ- senets Tilstand, Af- og Tilgangslister om det til Kystmiücen plig- tige Mandskab, Ekstrakt til Amtmanden af Fattigregnskabet, de offentlige Stiftelser, Fattigvæsenet tilhørende. Dertil kom Listerne til Kancelliet over kopulerede, fødte og døde, til Skifteforvalteren over de i Aaret jordede Personer, endelig Indberetninger om vacci- nerede, øde Gaarde og ledigblevne Fæstegaarde o. a. m.1) 1801 ses der at være gjort Skridt til Tilvejebringelsen al en Kirkestatistik for hele Landet. Under 5te September anmoder Kancelliet Biskopperne i begge Riger om at meddele nøjagtige Oplysninger om Kirkerne (Indkomster, Bygningsforfatning m. ni.) efter et medfulgt Skema. En Maaned i Forvejen (8de August) havde Kancelliet paabudt Biskopperne at give det nøjagtige Efterretninger om samtlige under Stiftet henhørende Præstekalds aarlige Indkomster, særskilt for de uvisse (Offer og Accidenser) og de visse (Tiende, Jordegods), alt for at Kancelliet bedre kunde skønne, til hvem det skulde bort- give FJmbederne. Oplysninger om disses Størrelse findes i den af Hans Frost redigerede «Geistlig Stats - Calender» (1809), hvor Kaldets Indkomst ved sidste Vakance (og Hartkornet) angives. Senere paatænkte Kancellist i Kancelliet Riis Lowson at udgive et Skrift med statistiske Efterretninger om de gejstlige Embeder. Et Kancelli-Cirkulære af 26de August 1815 udstedtes til Sagens Fremme. Da Lowson imidlertid blev træt af Arbejdet paa Halvvejen, tog Præsten Jens Moller, assisteret af Koefoed- i) Nærmere herom i J. Møller; < Haandbog for Præster» (2. Udg. 1834).