Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

280 Ancher til Ostofte paa Lolland, Sagen op. 1824 paabegyndtes Arbejdet, men først 1835—44 udkom hans «Forsøg til en oeco- nomisk-statistisk Beskrivelse over Danmarks geistlige Embeder», efter særdeles svære Fodselsveer. Det viste sig, at Præsternes statistiske Interesse i alt Fald ikke strakte sig til Indblikket i deres egne Indkomstsforhold. Moller’s Fortale til Bogen er nærmest en Jeremiade: Kancelliets Holdning havde været ret reserveret, det havde nok anbefalet Sagen, men ikke slottet den effektivt1) og samtykkede senere i, at de Præster, der ansøgte derom, fritoges for at indgive Beretning, om det end paa et senere Tidspunkt atter gjorde Skridt til Sagens Fremme; nogles Bidrag vare vel udmærkede, men andre indeholdt «Sarkasmer, Invektiver og andre uvedkommende Ting». Koefoed-Ancher faldt fra, trættet af al denne Brydsomhed, og de af Jensen (ny Udgave af Hoiks «Provin- cial-Lexicon») og Tregder foretagne statistiske Indsamlinger skabte en for Værket uheldig Konkurrence. Værket indeholder ret ud- forlige Meddelelser fra hvert Sogn om Gaarde, Huse med og uden Jord, Sognets Hartkorn, Folketallet, Kommunikanternes Antal, Udsæden o. a., saa at Forfatteren med Rette kan sige, at han «ikke alene har givet den for saa mange odiøse Angivelse af deres Em- beds Indtægter, men ogsaa anden i statistisk Henseende nyttig Oplysning». Selve Cirkulærets Ordlyd (6te Januar 1829) er dog ret indtrængende.- Biskopperne anmodes om at fremskaffe Oplysninger fra de gejstlige til det af J. Møller og Koef oed-Ancher paatænkte Skrift, da det «vil af- give et vigtigt, men hidtil savnet Bidrag til Fædrelandets Statistik og fornemmelig for Landets Gejstlighed vil være af særdeles Nytte og Interesse».