Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

23 store, men der ses lidt smaat paa dem fra oven, man er tilbøjelig til hovedsagelig at afvinde dem Interesse fra den huslige økonomis Intradesynspunkt eller fra Synspunktet: mange eller faa Soldater, stort eller lille Garnisonsforraad, og op ti] 1830’rne er Regerings- statistikken derfor ogsaa temmelig gold. Privatstatistikken yder respektabelt og flittigt Arbejde, overfører med Intelligens og Forstaaelse paa dens eget Land saadanne Opgaver, som man har set gennemførte andensteds, men dens Skrifter have derfor i Synspunkt og Metode mere af en Miniaturudgaves nette Affiling end frisk Oprindeliglied. Dette føler man særlig stærkt, naar man ser paa Danmarks Bidrag til Statistikkens Teori. Her er Engelstoft Hovedmanden, ja, nær sagt, dens eneste Repræsentant. Historikeren Laurids Engelstoft (1774—1851) var sikkert ikke af Naturen anlagt som Statistiker, men med med sit lyse Hovede, hurtige Nemme og sin friske Interesse tog han ogsaa den Opgave op, da den mødte ham paa hans Vej, og med sin Perfektibilitet fandt han sig snart til rette i den ny Disciplin. I sine Rejsebreve hjem for- tæller den belevne Historiker, hvem det var om at gere, at intet menneskeligt skulde være ham fremmed, og som ved Siden af sin Videnskab passede sin Ride- og Fægtekunst og sin Violin, i høj Grad underholdende og i elegant Sprog om alt muligt, men Statistikken faar dog kun et Par løsrevne Bemærkninger. Ved Om- talen af Videnskabsmænd i Göttingen nævner han kun lige Schlözer’s Navn, en enkelt Gang beder han fra Paris Nyerup om en statistisk Notits og meddeler med et «Gud ske Lov» samme i et Brev i Marts 1800, at Nationalbiblioteket nu liar anskaffet sig Thaarup’s Sta- tistik. Aar ud og Aar ind holder han itnidlertid ved Køben- havns Universitet sine, som en samtidig udtrykker sig, «skønne statistiske Forelæsninger». Han selv omtaler ogsaa sin Virksomhed med Tilfredshed over, at hans «Bestræbelser, paa en for [mig] behagelig Maade bleve understøttede af de studerendes egen Flid», og han roser «den Lyst og Iver, med hvilken gode Hoveder og haabefulde Ynglinge har deltaget» i hans Kursus; senere viser han sig som flittig Læser af Tabelkommissionens Skrifter, for hvis Til-