Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

___________ ________ 24 sendelse han — semper loquax — gerne kvitterede ved en længere og veltalende Takkeskrivelse i den eleganteste Lovtalestil. Hans Forelæsninger affødte de to Skrifter: «Bemærkninger over Stati- stikens Begreb, Væsen, Værd og Hielpekundskaber, især ogsaa om dens Forhold til Statsoeconomien, ved hvilke indbydes til Fore- læsninger over Fædrelandets Statistik samt til Deltagelse i statistisk- practiske Øvelser» (Kbhvn. 1815), samt «Bemærkninger angaaende Statistikens Forbindelse med Lovkyndighedens Studium» (Kbhvn. 1818), Arbejder, der i sin Tid gjorde Lykke; de optoges1) i tysk Oversættelse i Falck’s «Statsbürgerl. Magazin» (X. Bd. 1831), og i Anledning af dem ytrer Heuschling, at Engelstoft er en af de Videnskabsmænd, der bedst have vist Nytten af Statistikken og den. Hjælp, den yder de politiske Videnskaber. Deres væsent- ligste Bedrift turde være en forstandig og smagfuld Omplantning af de Schlözer’ske Læresætninger paa dansk Grund, dog at Engelstoft skarpere betoner Statistikkens Forbindelse med Stats- økonomien 2). Da de i adskillige Slægtled have doceret for de vordende danske Embedsmænd og adskillige praktiske Statistikere, hvad der var «godt Latin» i Statistikken, have de ikke ringe, historisk Interesse, og deres Indhold har for saa vidt her nogen Aktualitet. Af de to Skrifter er det første det indholdsrigeste, det andet er saa stærkt afpasset for Lovkyndighed, at den mere talmæssige og økonomisk beskrivende Side af Datidens Statistik her ganske overskygges af den anden, den, der efter Engelstoft’s Udtryksform «angaar de indre Forholde og de borgerlige Rettigheders successive _____________________ *) Disse Skrifter findes ogsaa offentliggjorte i Møller’s historiske Kalender 1817 og i Rahbek’s «Hesperus», Bd. I. 2) «Allerede synes en lysere Stjerne at opgaa for det st,atsoeconomiske Stu- dium hos os» — han hentyder her til det nyoprettede Lærerembede i Statsøkonomi ved Kbhvns. Universitet, og Tidspunktet for denne For- bindelse synes ham særlig heldig —: «hvilken ønskeligere Skueplads herfor end just det Land,_______bestemt saa at sige til et nordisk Pa- radis .......den frugtbare Vang.......nu da Freden paa ny hegnende en Dans og Anguls Have opfordrer Geniet og Fliden til at pryde den ir.ed oplivet Virksomheds Frugter.»