Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

25 Bestemmelse, ved Love, disses Anledninger, Indhold og Grund- sætninger, . . . deres afvekslende Skikkelser, deres Virkninger og Folger». Skønt ikke pedantisk maa Engelstoft dog yde den skyldige Tribut, som Tiden kræver, i Retning af lange Definitionsudviklinger af Statistikkens Begreb. Han havner foreløbig i Bestemmelsen af Sta- tistikken som Læren om Staten, men da baade Statsøkonomien og Statsretten have samme Indhold, kræves der en yderligere Afgræns- ning, som Engelstoft finder ved at kalde Statistikken Fremstillingen eller Beskrivelsen af en Stats nuværende Tilstand, Statsbeskrivelse, hvorved Statistikken ogsaa afmærkes overfor Statshistorien, — dog kan det ikke være forment af de foregaaende Tiders Række at udhæve et enkelt Tidspunkt som et N u, kaste et statistisk Blik paa en given Stats daværende Tilstand. Statistikkens Indhold er givet ganske efter den Schlözer’ske Formel «vires etc.», som Engelstoft, efter Udsagnet af en Embedsmand, der har fulgt hans øvelser, atter og atter indprentede Tilhørerne. Den omfatter altsaa 1) Kræf- terne: de naturlige og de individuelle, 2) deres konstitutionelle For- fatning og 3) deres Bestyrelse eller Forvaltning. Statistikken skal saaledes være «Statsmændenes praktiske Skole», der «opslaar for ham Erfaringens store Bog». Dens Kunst kræver Skarpsyn til at adskille det «mærkværdige» fra det ikke mærkværdige — meget hidtil upaaagtet kan ved Opdagelsen af dets Nytteegenskaber faa Mærkværdigheds Rang, han nævner som Eksempel islandsk Lav, Vinduer, naar der paalignes en Vinduesskat, Antallet af Hunde under en Hundeepidemi. Og Statistikkens Kunst skal ikke foragte den formelle Fremtræden, «lig Historien skal Sta- tistikken undervise ved sig selv, mandig, fyndig, ærværdig i sin Lære». Resultaternes Sammenfatning under et almindeligt Over- syn sker bedst ved Tabeller. Angaaende Reglerne for disses Affat- telse henviser han til Hennings’ «Grundrisz d. Cameralwissenschaft», Jakob’s «Grundsätze d. Polizeygesetzgebung», til Arbejder af Nie- mann o. a. samt til de af Heiniz, Krug, Crome og Hassel ind- rettede Tabeller. Men hans Kærlighed til Tallene skyldes aabenbart mere Refleksion end umiddelbar Tilbøjelighed; flere af de nys ci- terede Forfattere sætte ham vel megen Pris paa statistiske Tabeller,