Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
Bestemmelse, ved Love, disses Anledninger, Indhold og Grund-
sætninger, . . . deres afvekslende Skikkelser, deres Virkninger og
Folger». Skønt ikke pedantisk maa Engelstoft dog yde den skyldige
Tribut, som Tiden kræver, i Retning af lange Definitionsudviklinger
af Statistikkens Begreb. Han havner foreløbig i Bestemmelsen af Sta-
tistikken som Læren om Staten, men da baade Statsøkonomien og
Statsretten have samme Indhold, kræves der en yderligere Afgræns-
ning, som Engelstoft finder ved at kalde Statistikken Fremstillingen
eller Beskrivelsen af en Stats nuværende Tilstand, Statsbeskrivelse,
hvorved Statistikken ogsaa afmærkes overfor Statshistorien, — dog
kan det ikke være forment af de foregaaende Tiders Række at
udhæve et enkelt Tidspunkt som et N u, kaste et statistisk Blik paa
en given Stats daværende Tilstand. Statistikkens Indhold er givet
ganske efter den Schlözer’ske Formel «vires etc.», som Engelstoft,
efter Udsagnet af en Embedsmand, der har fulgt hans øvelser,
atter og atter indprentede Tilhørerne. Den omfatter altsaa 1) Kræf-
terne: de naturlige og de individuelle, 2) deres konstitutionelle For-
fatning og 3) deres Bestyrelse eller Forvaltning.
Statistikken skal saaledes være «Statsmændenes praktiske
Skole», der «opslaar for ham Erfaringens store Bog». Dens Kunst
kræver Skarpsyn til at adskille det «mærkværdige» fra det ikke
mærkværdige — meget hidtil upaaagtet kan ved Opdagelsen af dets
Nytteegenskaber faa Mærkværdigheds Rang, han nævner som
Eksempel islandsk Lav, Vinduer, naar der paalignes en Vinduesskat,
Antallet af Hunde under en Hundeepidemi. Og Statistikkens Kunst
skal ikke foragte den formelle Fremtræden, «lig Historien skal Sta-
tistikken undervise ved sig selv, mandig, fyndig, ærværdig i sin
Lære». Resultaternes Sammenfatning under et almindeligt Over-
syn sker bedst ved Tabeller. Angaaende Reglerne for disses Affat-
telse henviser han til Hennings’ «Grundrisz d. Cameralwissenschaft»,
Jakob’s «Grundsätze d. Polizeygesetzgebung», til Arbejder af Nie-
mann o. a. samt til de af Heiniz, Krug, Crome og Hassel ind-
rettede Tabeller. Men hans Kærlighed til Tallene skyldes aabenbart
mere Refleksion end umiddelbar Tilbøjelighed; flere af de nys ci-
terede Forfattere sætte ham vel megen Pris paa statistiske Tabeller,