Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

27 Hensigt til deres Skrivemaade have en glimrende Anseelse men dog i sig ere mere vittige end grundige, saakaldte Essais, Journaler og Dictionnairer, næsten i alle Lande tager Overhaand»..........«enhver Stat [maa] i sin Forbindelse med andre Stater blive saa meget svagere og ubetydeligere, jo mere det fattes paa fuldstændige, grundige og praktiske Indsigter i alle, dels til Folkenes Moralitet, dels til deres borgerlige og politiske Lyksalighed hensigtende Sandheder, i Reli- gionen, Lovgivningen, Medicinen, Filologien, Mathesis, Statistik, Kameralkundskab, den almindelige og private økonomi, samt alle til den teoretiske og praktiske Filosofi henhørende Lærdomme, Forsøg, Erfaringer og Opfindelser», og det tilføjes, at det «vilde være mangfoldigt nyttigt, at de Embedsmænd, til hvis Betjeninger maatte udfordres Kundskab i fysiske, økonomiske, kameralske og matematiske Videnskaber tillige skulde lade sig eksaminere af de Professorer, som foredrage disse Videnskaber, og fremvise deres Attester........>1). Efter Fundatsens Kap. 1. § 6 hedder det «Professores Histo- riarum have at foredrage saavel den almindelige ældre og nyere Historie og Geografi som og Kundskaben om de europæiske Stater og især om Fædrenelandet (Forelæsninger over Kameralviden- skaben, over Naturhistorie og Ökonomien .... holdes af de Læ- rere, som dertil er beskikkede)», og efter Kapitel IV § 16: Ved den juridiske Eksamen «skal og enhver studiosus juris i denne Eksamen af en Professor Historiarum eksamineres in notitia Sta- tuumEuropæ og i Særdeleshed i Kundskaben om de danske Staters naturlige og Politiske Forfatning». F. Sneedorf ansattes som Professor i Statistik og Historie. Efter hans Dod blev Statistikken skilt ud fra Historien. Pro- fessor Schlegel holdt vel Forelæsninger over den medfødte Na- turens Ret, gennemgik Indledningen til Statistikken, læste desuden privatissime over Fædrelandets Statistik og den danske Lov- kyndighed2), men den statistiske Professorstilling besattes først, da ’) Fundatsen af 1788 kom ikke til at normere nogen særlig Lærestol i Økonomi. Tidligere havde der været Professorer i dette Fag. ’) Om Universitetsforholdene se «Kbhvns. Universitets-Journal» (1. Aarg. 1793) og ff. Aarg., «Universitets- og Skoleannaler» (I. 1807) ff. etc.