Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

42 tægter samt over Kobstædernes Indtægter og Udgifter, tilmed da man gik baglængs og tog ældre Regnskaber op til Bearbejdelse. Det fremgaar saaledes af sidstnævnte Skrivelse af 1799, at man indtil da havde affattet Regnskabsoversigter fra Tiden 1786—96. Desuden var der indsamlet Materiale til en Tabel over hvert Amts og hele Danmarks Hartkorn ved Tiden 1796 med Angivelse af, hvor meget heraf der var fritaget for Skat. Den megen Gnidningsmodstand ved hvert nyt Skridt synes at have trættet Mandix, hans privatvidenskabelige Syslen fangede hans Interesse stærkt (meget praktisk lod han «til nyttig Beskæftigelse for Kontoret» Personalet tage Afskrifter af kgl. Anordninger og Resolutioner og Decisioner vedkommende Regnskaber, hvorved han tillige fik et Materiale til sin allerede da planlagte Haandbog, om Kammervæsen). Kontorets Flytning til et andet og mindre godt Værelse gjorde ikke Arbejdsforholdene mere tiltalende, og endelig stod Folketællingen af 1801 for Døren. Mandix havde indgivet en Skrivelse til Rentekammeret af 23deDecember 1800 om denne Tællings nærmere Indretning, til Dels efter de Eggers’ske Principper, men han veg tilbage for det store Apparat, hvis Tyngde det løst tømrede Kontor ikke syntes skikket til at bære, og da han tilmed efterhaanden, utilfreds med hele Stillingen, havde vænnet sig til at betragte den som et foreløbigt Overgangsled, søgte og fik han Amtmandsembedet paa Bornholm. Johan Henrik Gundelach, Sekretæren for det dansk-norske Kammerkancelli, blev hans Efterfølger. Allerede ved hans Ud- nævnelse sænkedes Niveauet. Gundelach, alt da til Aars (over 50 Aar), var en Kancellistskikkelse uden nationaløkonomisk Synskreds, vist en brav og jævnt flink Slider, som dog, vel fuldt saa meget ved ydre Forhold og Konjunkturer som ved egen Skyld, kom til at sidde i stadig Arbejdsrestance. Han var svagelig, sad økonomisk haardt i det, og hans Forgældethed, der Gang paa Gang medførte ydmyge Andragender om Forskud og Laan af Statskassen, med megen Udenomstale om stor Familie og private Forhold, skulde ikke bidrage til at give ham Rygrad over for hans overordnede.