Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling

 43 Han kom lige til Folketællingsbearbejdelsen, Kontorets Hoved- opgave for lang Tid. Materialet kom dog langsomt ind. Endnu i Slutningen af 1801, henved et Aar efter Tællingen, mangler ad- skilligt, og i Marts 1802 maa Københavns Amt rykkes. I Mod- sætning til senere Tællinger, lige til 1870, indkom Materialet i ganske raa Tilstand, og hele Bearbejdelsen paahvilede Tabel- kontoret. Saa begyndte da Kontoret paa sit møjsommelige Prikke- arbejde. For hver enkelt Person anbragtes i vedkommende Rubrik af Arbejdsskemaet en Prik («Dispunktation»), og man prikkede saaledes Aar ud og Aar ind. Ser man et saadant beprikket Skema med i Geledder ordnede Hundreder af sirligt og tæt an- bragte smaa bitte Prikker, forstaar man næsten, at Kontoret under dette trælsomme Slid kunde blive ogsaa aandelig nærsynet. Det viser sig snart, at Kontorets ordinære Personale ikke slaar til til Arbejdet. I en Skrivelse af 26de Juli 1802 til Rentekammeret, hvori Gundelach giver et just ikke lyst Billede af Kontorets Arbejdsforhold, oplyser han, at i Virkeligheden have kun 3 Ar- bejdere været sysselsatte med Folketællingen; ved lians Tiltrædelse i Juni var der foruden Fuldmægtig og Kopist 3 Volontærer, men Kopisten var beskæftiget ved andet Arbejde, den ene Volontær (Weidemann, hvis Optræden senere lien skulde faa en saa stor og maaske skæbnesvanger Betydning for Kontoret) var en Tid lang ganske optagen af Tjeneste i Kronprinsens Livkorps, den anden Volontær (Meyer) var optagen af at læse til juridisk Eksamen «og havde ikke siden vist sig», og den tredie («som nu havde faaet anden Ansættelse«) kunde kun gøre kort Tid Tjeneste om Dagen: i 1802 bedredes Forholdene vel, da nu foruden Fuldmægtigen til- lige Kopisten (i hvilken Stilling Weidemann var rykket op) og Volontæren (Schmidt) anvendtes til Tællingen, og alle danske Køb- stæder paa een nær vare da optalte, men han maatte dog andrage om Ekstrahjælp. Ved Skrivelse af 1ste Oktober 1802 fra Rente- kammeret gik man ind paa Gundelach’s Forslag om Ekstraarbejdere og deres Lonning1). Der arbejdes da nu med saadan Ekstrahjælp J) 64 Skilling for hver 1000 optalt; i Eggers’s Tid havde Akkorden været 48 Skilling for samme Antal.