Dansk Statistiks Historie 1800-1850
Særlig med Hensyn til den officielle Statistiks Udvikling
Forfatter: Axel Holck
År: 1901
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 321
UDK: 31(489)(09) Hol
Udgivet af Statens Statistiske Bureau
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
— gerne 2 å 3 Ekstraarbejdere — lige til 1807. I Foraaret og
Sommeren samme Aar er man i Færd med Renskriften in duplo
af Generaltabellerne for Amterne i Sjælland og Lolland-Falsters
Stift. 1810 bemærker Gundelach, at Generaltabeller over Folke-
tællingen ere under endelig Opgørelse *) (og han bebuder med det
første Indsendelsen af en Plan til Folketælling i det næstfølgende
Aar «til Dels efter den svenske Maade»). I Kollegialtidende varder
jo, efterhaanden som Arbejdet var rykket frem, offentliggjort
Tabeller over Folketællingen paa Grundlag af de foreløbige Resul-
tater; Pram havde desuden faaet Materialet til Laans og havde
1808 udgivet en, ikke officiel, Afhandling derom. Det synes,
som om Tabelkontoret, saå godt som færdigt med det hele,
dog ikke kom til at lægge den sidste Haand paa Værket; i alt
Fald meddeler Kollegialtidende for 1834, at det først blev da-
værende Rentekammerfuldmægtig Johnsen (det senere Medlem af
Statsgældsdirektionen), der efter Tabelkontorets Tid gjorde Arbejdet
endelig færdigt og forfattede de afsluttende Tabeller, der imidlertid
stemte temmelig godt overens med Pram’s.
Den grumme lange Tid, Tællingsarbejdet saaledes tog Kon-
toret, stiller selvfølgelig ikke dettes Arbejdsmåde i det heldigste
Lys, særlig naar man sammenstiller den med Eggers’s hurtige
Ekspedition af Materialet fra 1787. Det maa dog ikke glemmes,
at Eggers, udrustet med en Arbejdsstab, der gennemsnitlig var
noget større end Tabelkontorets, kun havde selve Danmark til
Genstand, medens Tabelkontoret, hvem en Del pligtmæssigt Arbejde
stadig forsinkede, skulde alfatte Tabeller ogsaa for Norge og Bi-
landene. Ligesom i 1787 bearbejdede man ogsaa for saa vidt
Materialet dybt, som man tog den store Opgave op, alle de føl-
gende Tællinger lod ligge, at sammenstille Alder med Næringsvej,
men man satte sit Lys under en Skæppe og gemte Resultaterne
paa Hylderne, maaske vel ogsaa noget, fordi man ikke var klar
’) 9. Juni 1807 skriver Gundelach til Reventlow i Anledning af Sagen
Weidemann, at «Folketællingsarbejderne ville blive gjorte færdige inden
dette Regnskabsaars Udgang, blandt andet ved det Arbejde, jeg agter
at lade gøre ved lejede Folk paa min egen Bekostning»,