Lys og Luft i Byen
Hovedkravet til en ny Byggelov for København

Lys og Luft i de store Byer. 37 propriationsbestemm eiser og nogenlunde gode Bestem- melser om det ubebyggede Areals Størrelse. (Her er dog et svagt Punkt.) Vore egne Byer lade meget tilbage at ønske i Hen- seende til Lys og Luft; mest gælder det naturligvis København. Men ogsaa i Provinsbyerne breder det høje Etagehus med den lille Gaardsplads sig betænke- ligt, og Provindsbyerne have god Grund til at tage Reb i Sejlene, inden disse Efterligninger af Hovedstaden have faaet for megen Overvægt, til ubodelig Skade for Be- folkningen. Ser man ud over Københavns Bebyggelse i de sidste 25—30 Aar, falder det vanskeligt at se nogen forudseende Plan, der har søgt at lede Bebyggelsen og afværge den private Bygherres Ligegyldighed overfor de sanitære Krav. Et Forhold har dog forbedret sig, nemlig Udlæggelsen af Blokkene i for dybe Grunde, hvorpaa Bag- og Sidehuse kunne opføres. I de nye Kvarterer i Byens Udkant er der kun Plads til For- huse, og 70-ernes Forsyndelser i denne Henseende, der have haft alle Bag- og Sidehusene til Følge i Kvartererne mellem Gothersgades Forlængelse og Gyldenløvesgade, synes ikke at skulle gentage sig. Der synes i de sidste Aar at være en Tilbøjelighed til at udlægge smaa Blokke, hvorpaa kun 4 Hjørnehuse kunne finde Plads. Om det er hel- digt, er vist ret tvivlsomt, da Gaardsrummene ifølge Byggeloven derved formindskes fra x/3 til 1/4 af Bygge- grundene, og da Gaardene sikkert blive mørkere og mindre luftige ved en saadan Bebyggelse, end hvor der findes en lang Række sammenhængende Huse. Man maa beklage, at der selv i de nye Kvarterer hinsides Jagtvejen er udlagt Gader paa 25—26 Alens Bredde, og at der er givet Tilladelse til „Passager“ paa 16, ja paa ca. 10 Alens Bredde. Det ubebyggede Areal, der er sparsomt nok tilmaalt i Forvejen, stykkes ofte ud og