Varmelære

40 røret. Der har derfor været anvendt følgende Apparat. A er en Papins Gryde, hvorfra Vanddampene gaa igennem et skraat stillet Rør, som er omgivet af et videre Svalerør D, og dette holdes stadig fyldt med koldt Vand, der strømmer ind ved den nederste Ende og flyder bort i Karret U. Selve det skraa Rør, som kommer fra Kedlen, fører videre til en Beholder G, der staar i et Kar med koldt Vand, saa at Temperaturen derinde holdes konstant under Forsøget. Fra G fører Røret HH til en Luftpompe, og Siderøret K gaar til et Manometer. Ved Luftpompen kan man nu frembringe hvilket Tryk man vil inde i hele Apparatet, og ved Opvarm- ning af Kedlen ville Dampene stige op i det skraa Rør, men straks fortættes og falde tilbage, saaledes at de ikke kunne forøge Trykket. Herved bliver det muligt at holde Trykket konstant, og Termometrene i Kedlen ville kun stige, indtil den Varmegrad er naaet, hvorved Dampene udøve et lige saa stort Tryk som det, der findes gennem hele Apparatet. Da koger Vandet nemlig i Kedlen, og Temperaturen er ufor- andret. Paa Manometret aflæser man det Damptryk, som svarer til den iagttagne Temperatur. Metoden kan anvendes baade over og under 100°, eftersom der anvendes; en For- tætnings- eller Fortyndingspompe. Mættede Vanddampes Tryk ved nogle Varmegirader ses af følgende Tabel; det er kendeligt, at Trykket isseer vokser stærkt ved høje Temperaturer. Temperatur..........10 0 5 10 15 25 50 80 100 Tryk i cm. Kvægsølv ... 0,2 0,46 0,65 0,92 1,27 2.35 9,2 35,5 76 Temperatur.......... 100 121 134 144 152 200 Tryk i Atmosfærer .... 1 2 3 4 5 15 42. Bestemmelse af den bundne Varme. For at finde, hvor megen Varme der gaar over i bunden Tilstand, naar Vand omdannes til Damp, kan man benytte et Kalorimeter, der indeholder et skruedannet Rør, som forneden har en Ud- videlse og derefter fortsætter sig ud i Atmosfæren. I en Kolbe bringes Vand til at koge, og Dampene ledes gennem Skruerøret inde i Kalorimetret. Der maa naturligvis an- vendes stor Forsigtighed, for at Dampen ikke skal afkøles