Varmelære

41 paa Vejen til Kalorimetret; Fi- gurenviser, hvorledes Apparatet kan indrettes. Vi antage, at Kalorimetret indeholder p gr. Vand af Temperaturen t° og har Vandværdien v, endvidere at man efter Forsøgets Slut- ning ved Vejning finder, at der er gaaet q gr. Vanddamp over, og at denne er bleven for- tættet til Vand. Vandets Koge- punkt ved det tilstedeværende Tryk er og Blandings- temperaturen tilsidst F°. Kalde vi den Varme, som bindes ved Fordampningen af 1 gr. Vand, for x, have vi Ligningen (p -4- i?) (F -1) = qx 4- q (T—F). Af Forsøgene fremgaar det, at x varierer noget efter den Temperatur, hvorved Fordamp- ningen sker; ved 100° er For- dampningsvarmen for 1 gr. Va Fig. 18. 537 Kalorier. For andre Vædskers Vedkommende er Fremgangsmaadcn en ganske lignende. Deres Fordampningsvarme er altid mindre end Vandets. 43. Fortætning af Dampe. Vi have allerede i det fore- gaaende flere Gange haft Lejlighed til at omtale Fortætning af Dampe. En saadan finder Sted, naar vi ved Afkøling eller Rumfangsformindskelse opnaa at faa Dampen mættet. En Fordampning og derpaa følgende Fortætning anvendes i Destillationen. I en Kedel koges Vand, og Dampene føres gennem et Rør, som er nedsænket i koldt Vand; Dampene fortættes da, og der løber destilleret Vand ud af Røret. De Stoffer, som i Forvejen ere opløste i Vandet og ikke let kunne fordampe, efterlades i Kedlen. Ligeledes kan man ved Destillation til Dels adskille to blandede Vædsker, dersom den ene af dem koger lettere end den anden; dette