Varmelære

46 kan dyppe sin Haand i smeltet Bly eller røre ved glødende Jærn. 48. Vanddampene i Luften. Der findes altid Vanddamp i Atmosfæren, men i foranderlig Mængde. Dersom der findes saa megen Damp i en begrænset Del af Atmosfæren, som der overhovedet kan være ved den Temperatur, Luften har, er denne altsaa mættet med Vanddamp. Jo nærmere Luften er ved at være mættet, desto mere fugtig siger man, den er. Fugtighedsgraden beror altsaa ikke alene paa Vand- dampenes Mængde, men ogsaa paa Temperaturen. Tør Luft om Sommeren kan godt indeholde flere Vanddampe end fugtig Luft om Vinteren. Jo mere fugtig Luften er, desto langsommere sker der yderligere Fordampning af Vanel; man kan derfor ofte faa en Følelse af Luftens Fugtigheds- grad, idet Fordampningen fra vor Hud retter sig derefter. Sker der tilstrækkelig Afkøling af Luften, vil den altid blive mættet, og Dampene begynde tur, hvorved det sker, kaldes Fig. 22. den Maade, Figuren viser. Idet Vandet løber ud af Karret, suges der en Luftstrøm gennem Klorkalciumrøret, og Luftmængden kan maales i Karret. at fortætte sig. Den Tempera- Luftens Dugpunkt. Vil man finde Mængden af Vanddamp i et begrænset Rumfang Luft, kan man lade denne strømme igennem et Rør, som indeholder Klor- kalcium. Dette Stof vil nem- lig indsuge alle Vanddampene, saa at man bagefter ved Vej- ning af Røret kan finde Dam- pens Vægt. En saadan Strøm af Luft frembringes bedst paa Man kan ogsaa anvende et Hygrometer. Det bestaar af et tærningformet forsølvet Metalkar, som er godt poleret og indeholder Æter. Gennem Laaget gaar et Termometer og to Rør, af hvilke det ene, A, naar ned i Æteren, det andet, ikke. Naar der suges en Luftstrøm ud af B paa samme