Varmelære

58 som virker derpaa, har en Beliggenhed se ner gi af Stør- relse Kr, saa længe Legemet ligger i sin oprindelige Stilling. Er Faldet sket, har Legemet mistet sin Energi, men den Byrde B, som er løftet gennem Højden s, har nu i Stedet derfor faaet en Energi = Bs, og da dette Produkt er lig med Kr, saa lære vi altsaa, at Beliggenhedsenergien ved Maskinens Hjælp er flyttet fra det ene Legeme til det andet, uden at Størrelsen deraf er bleven for- andret. Naar Tyngdekraften har bragt et Legeme K til at falde gennem Vejen r, saa kunne vi ikke faa det tilbage til sin op- rindelige Plads igen, uden at vi anvende en anden Kraft og lade denne løfte Legemet og derved paa ny udføre Arbejdet Kr. Noget lignende er Tilfældet med den Energi, som er indeholdt i en Staalmagnet og et Stykke Jærn, som ligge i Nærheden af hinanden. Men hvis vi i Stedet for Staalmag- neten tage en Elektromagnet, bliver Forholdet el andet. En Energi er der atter indeholdt i den Kraft, som virker mellem Legemerne, men det er ikke Beliggenhedsenergi i den samme Forstand som tidligere, thi naar J ærnet er tiltrukket af Mag- neten, saa kunne vi afbryde den elektriske Strøm, som frem- kalder Magnetismen, og uden nogen fremmed Energi flytte Jærnet tilbage til sin oprindelige Plads. 56. Bevægelsesenergi. Hvis et Legeme med Vægten K falder frit, uden ydre Modstande, gennem Vejen r, faar det en Forøgelse i sin Hastighed, bestemt ved Ligningen /i2 — c2 = 2 gr, idet h er Slutningshastigheden og c Begyndelses- hastigheden. Den samme Ligning gælder, naar Legemet kastes skraat ud og bevæger sig i en Parabel, idet r da blot betyder Vejens lodrette Projektion, og ligeledes med samme Betydning af r, dersom Legemet falder paa en Skraaplan eller krum Flade uden Gnidningsmodstand (se Mek. Fys. §94 og 95). Ved Multiplikation med Legemets Masse og Division med 2 faas | mh? — | mc2 = Kr. Idet Produktet af den halve Masse og Hastighedens Kvadrat kaldes Legemets levende Kraft, siger Ligningen altsaa, at