Varmelære
Forfatter: Julius Petersen
År: 1896
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 79
UDK: 536
JULIUS PETERSEN
OVERLÆRER, HERLUFSHOLM
TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
Legemet under Bevægelsen faar en Forøgelse i levende Kraft,
som netop er lig den tabte Beliggenhedsenergi.
Hvis Legemet efter Faldet ledes ind paa en ru Flade,
kan det løbe videre paa Grund af den opnaaede Fart og
derved overvinde Gnidningsmodstanden og udføre Arbejde,
eller det kan løfte sig selv, hvis Bevægelsen ledes op ad en
skraa Flade. Herved bliver Hastigheden mindre, f. Eks. 7?i,
og ifølge § 97 i Mek. Fysik gælder Ligningen
\mh2 — $ mhi1 = Ms,
naar M er Modstanden og s Vejen, saaledes at Legemets Tab
i levende Kraft er lig med det Arbejde, Legemet under sin
Bevægelse udfører. Fortsættes Bevægelsen, indtil hi er bleven
= c, saa faar man Ms = Kr, og Legemet har sin oprinde-
lige Hastighed. Vi lære heraf, at Legemet ved at afgive den
levende Kraft, det første Gang modtog, kan udføre et Arbejde
lig med den oprindelig anvendte Energi. Den forsvundne
Beliggenhedsenergi bevares altsaa med uforandret
Størrelse som Bevægelsesenergi i Legemet.
Den samme Regel er i den nævnte § i Mek. Fys. udvidet
til at gælde om foranderlige Kræfter. Den gælder ogsaa,
naar en Kraft sætter et Legeme i Rotation. Energien findes
med uforandret Størrelse i det roterende Legemes levende
Kraft, 1 Icp\ hvor I er Inertimomentet og 9? Vinkelhastigheden.
Reglen kan ogsaa anvendes paa et System af Legemer, som
ere i Forbindelse med hverandre, hvortil dog er at bemærke,
at Energierne ofte kunne omdannes i andre Former end dem,
vi hidtil have nævnet.
I et Pendul, som svinger, have vi en stadig Vekslen
mellem Beliggenhedsenergi i Yderstillingerne og Bevægelses-
energi i den lodrette Stilling. Et andet Eksempel have vi,
naar et Legeme af Tyngden bevæges uden Modstand paa en
Linie, der bugter sig op og ned. Jo dybere Legemet er nede,
desto større en Del af den samlede Energi er da til Stede
som Bevægelsesenergi. Et treclie Eksempel have vi i staaende
Bølger (Mek. Fys. § 144); i de Øjeblikke, Bølgeformen er til
Stede, have vi udelukkende Beliggenhedsenergi, men >/4 Sving-
ningstid senere kun Bevægelsesenergi.
Produktet Kr, som vi hidtil have opfattet som den af