Varmelære

Forfatter: Julius Petersen

År: 1896

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 79

UDK: 536

JULIUS PETERSEN

OVERLÆRER, HERLUFSHOLM

TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
59 Legemet under Bevægelsen faar en Forøgelse i levende Kraft, som netop er lig den tabte Beliggenhedsenergi. Hvis Legemet efter Faldet ledes ind paa en ru Flade, kan det løbe videre paa Grund af den opnaaede Fart og derved overvinde Gnidningsmodstanden og udføre Arbejde, eller det kan løfte sig selv, hvis Bevægelsen ledes op ad en skraa Flade. Herved bliver Hastigheden mindre, f. Eks. 7?i, og ifølge § 97 i Mek. Fysik gælder Ligningen \mh2 — $ mhi1 = Ms, naar M er Modstanden og s Vejen, saaledes at Legemets Tab i levende Kraft er lig med det Arbejde, Legemet under sin Bevægelse udfører. Fortsættes Bevægelsen, indtil hi er bleven = c, saa faar man Ms = Kr, og Legemet har sin oprinde- lige Hastighed. Vi lære heraf, at Legemet ved at afgive den levende Kraft, det første Gang modtog, kan udføre et Arbejde lig med den oprindelig anvendte Energi. Den forsvundne Beliggenhedsenergi bevares altsaa med uforandret Størrelse som Bevægelsesenergi i Legemet. Den samme Regel er i den nævnte § i Mek. Fys. udvidet til at gælde om foranderlige Kræfter. Den gælder ogsaa, naar en Kraft sætter et Legeme i Rotation. Energien findes med uforandret Størrelse i det roterende Legemes levende Kraft, 1 Icp\ hvor I er Inertimomentet og 9? Vinkelhastigheden. Reglen kan ogsaa anvendes paa et System af Legemer, som ere i Forbindelse med hverandre, hvortil dog er at bemærke, at Energierne ofte kunne omdannes i andre Former end dem, vi hidtil have nævnet. I et Pendul, som svinger, have vi en stadig Vekslen mellem Beliggenhedsenergi i Yderstillingerne og Bevægelses- energi i den lodrette Stilling. Et andet Eksempel have vi, naar et Legeme af Tyngden bevæges uden Modstand paa en Linie, der bugter sig op og ned. Jo dybere Legemet er nede, desto større en Del af den samlede Energi er da til Stede som Bevægelsesenergi. Et treclie Eksempel have vi i staaende Bølger (Mek. Fys. § 144); i de Øjeblikke, Bølgeformen er til Stede, have vi udelukkende Beliggenhedsenergi, men >/4 Sving- ningstid senere kun Bevægelsesenergi. Produktet Kr, som vi hidtil have opfattet som den af