Varmelære

Forfatter: Julius Petersen

År: 1896

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 79

UDK: 536

JULIUS PETERSEN

OVERLÆRER, HERLUFSHOLM

TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
61 Stesnpel og i Bunden af dette anbringe lidt Fyrsvamp, saa kan man let faa denne i Glød ved hurtigt at slaa Stemplet ned i Cylindren, saa Luften sammenpresses. Naar en Kanon- kugle gennembryder en Panserplade, opstaar der et Lysglimt. Omvendt se vi i Dampmaskinen, at Varmen er i Stand til at udføre Arbejde og altsaa indeholder Energi. Sporgs- maalet bliver nu, om der er noget bestemt Forhold mellem Arbejdsmængde og Varmemængde, naar den ene forsvinder og den anden derved opstaar. 58. Varmeækvivalentet. Det sidst nævnte Spørgsmaal er først undersøgt for cr. 50 Aar siden af en tysk Læge, May er, og af C o 1 d i ng i København. Den sidste benyttede en belæsset Slæde, som blev trukken hen ad et Par Metalskinner, der laa paa et vandret Underlag. Arbejdet, som gik med til at overvinde Gnidningsmodstanden, maaltes ved et Dynamometer, og Opvarmningen blev bestemt ved at iagttage Skinnernes Udvidelse. Hvorledes Maver bar sig ad, skal blive omtalt i det følgende. Begges Arbejder have imidlertid ikke haft megen Betydning og bleve hurtigt stillede i Skygge af de Resultater, som Englænderen Joule opnaaede. Denne har udført en Mængde nøjagtige Forsøg for at faa Spørgs- maalet besvaret, idet han paa mange forskellige Maader lod en Kraft udføre Arbejde, saaledes at der fremkom Varme. Det mest bekendte af disse Forsøg bestod i, at han lod et Vægtlod falde paa en saadan Maade, at det satte en Akse i Rotation. Aksen var anbragt inde i et lukket Kalorimeter og bar nogle Vinger, som under Omdrejningen piskede mod Vandet, saa der fremkom en betydelig Modstand. Det blev saaledes ikke saa ringe et Arbejde at dreje Maskinen rundt, og Kalorimetret blev derved opvarmet. Nu beregnede Joule den anvendte Energi, nemlig det faldende Legemes Vægt multipliceret med Faldhøjden, derfra subtraherede han den Bevægelsesenergi, der fremkom i alle Apparatets Dele, og Resten viste sig da efter nogle flere Korrektioner at staa i et konstant Forhold til den i Kalorimetret udviklede Varme. Forholdet blev altid det samme, hvilke Stoffer der end bleve benyttede til at udføre Arbejdet med, og hvilken Maade Modstanden end frembragtes paa. Joule har fortsat sine