Varmelære
Forfatter: Julius Petersen
År: 1896
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 79
UDK: 536
JULIUS PETERSEN
OVERLÆRER, HERLUFSHOLM
TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
Stesnpel og i Bunden af dette anbringe lidt Fyrsvamp, saa
kan man let faa denne i Glød ved hurtigt at slaa Stemplet
ned i Cylindren, saa Luften sammenpresses. Naar en Kanon-
kugle gennembryder en Panserplade, opstaar der et Lysglimt.
Omvendt se vi i Dampmaskinen, at Varmen er i Stand
til at udføre Arbejde og altsaa indeholder Energi. Sporgs-
maalet bliver nu, om der er noget bestemt Forhold mellem
Arbejdsmængde og Varmemængde, naar den ene forsvinder
og den anden derved opstaar.
58. Varmeækvivalentet. Det sidst nævnte Spørgsmaal er
først undersøgt for cr. 50 Aar siden af en tysk Læge, May er,
og af C o 1 d i ng i København. Den sidste benyttede en belæsset
Slæde, som blev trukken hen ad et Par Metalskinner, der
laa paa et vandret Underlag. Arbejdet, som gik med til at
overvinde Gnidningsmodstanden, maaltes ved et Dynamometer,
og Opvarmningen blev bestemt ved at iagttage Skinnernes
Udvidelse. Hvorledes Maver bar sig ad, skal blive omtalt i
det følgende. Begges Arbejder have imidlertid ikke haft
megen Betydning og bleve hurtigt stillede i Skygge af de
Resultater, som Englænderen Joule opnaaede. Denne
har udført en Mængde nøjagtige Forsøg for at faa Spørgs-
maalet besvaret, idet han paa mange forskellige Maader lod
en Kraft udføre Arbejde, saaledes at der fremkom Varme.
Det mest bekendte af disse Forsøg bestod i, at han lod et
Vægtlod falde paa en saadan Maade, at det satte en Akse i
Rotation. Aksen var anbragt inde i et lukket Kalorimeter
og bar nogle Vinger, som under Omdrejningen piskede mod
Vandet, saa der fremkom en betydelig Modstand. Det blev
saaledes ikke saa ringe et Arbejde at dreje Maskinen rundt,
og Kalorimetret blev derved opvarmet. Nu beregnede Joule
den anvendte Energi, nemlig det faldende Legemes Vægt
multipliceret med Faldhøjden, derfra subtraherede han den
Bevægelsesenergi, der fremkom i alle Apparatets Dele, og
Resten viste sig da efter nogle flere Korrektioner at staa i
et konstant Forhold til den i Kalorimetret udviklede Varme.
Forholdet blev altid det samme, hvilke Stoffer der end bleve
benyttede til at udføre Arbejdet med, og hvilken Maade
Modstanden end frembragtes paa. Joule har fortsat sine