Varmelære

62 Forsøg gennem mange Aar, og Resultatet er blevet det, at der opstaar 1 Kilogramkalori for hver 428 Kilogram- meters Arbejde, der udføres, saafremt den dertil anvendte Energi ikke omdannes til andre Former end Varme. Den nævnte Talværdi, som af nogle- Fysikere sættes lidt lavere, omtrent 424, kalder man Var m eæk viv alente t. Foruden Joule har navnlig Hirn (i Elsas) beskæftiget sig med dette Spørgsmaal. Han har dels beregnet Varmeækviva- lentet ved at omdanne Arbejde til Varme paa andre Maader end dem, Joule brugte, og dels er han gaaet den omvendte Vej, idet han udregnede det Arbejde, som en vis Varme- mængde igen kunde præstere. Han maalte den Varme, som Dampen i en Dampmaskine fører bort fra Kedlen i en vis Tid, og den Varme, som den brugte Damp i samme Tid afgiver til Kondensatoren. Endvidere maalte han, f. Eks. ved Hjælp af et Bremsdynamometer det Arbejde, som Maskinen i den betragtede Tid udrettede. Dette skulde med Enhederne Kilogramkalori og Kilogrammeter være 428 Gange Differensen mellem de nævnte to Varmemængder. Hirn fandt et For- holdstal, der var saa nær ved det rette, som det kunde ventes i Betragtning af de store Vanskeligheder, som For- søget frembyder. 59. Forsøg til Beregning af Varmeækvivalentet kunne ud- føres ved følgende Apparat, der kun er en Ændring af Joules, saaledes at Beregningen bliver lettere. A er et Kalorimeter, som er forsynet med en Akse, der bærer et Tandhjul, saaledes at det kan sættes i hurtig Ro- tation ved et System af andre Tandhjul. Gennem Kalorimetrets Aabning foroven gaar der et Messingrør, som ender i en Spids, der hviler paa Kalorimetrets Bund. I Røret er der indsat et Termometer, som viser Tiendedele af en Grad, og for at det kan vise Kalorimetrets Temperatur, har Messingrøret nogle Huller paa Siden. Endvidere har Røret paa Siden nogle Vinger, som ved Omdrejningen lige kunne passere gennem Mellemrummene mellem nogle tilsvarende Vinger, der ere anbragte paa Kalorimetrets Indervæg. Drejer man nu Apparatet rundt, følger Messing- røret villigt med, og Vandet inde i Kalorimetret kommer blot i Rotation, saa man ingen synderlig Modstand mærker. Hvorledes denne derimod frembringes, er vist i Fig. 31, som forestiller den øverste Del af Appa- ratet, set fra oven. B er den Del af Messingrøret, som rager op over Kalorimetret og indeholder Termometret C. Paa B er der befæstet et firkantet Stykke Metal, som bærer en Stang L med en Cirkelbue, der