Varmelære

63 Fig. 30. liager vandret og har Centrum midt i B. Stangen kan kun bevæge sig ganske lidt til Siderne, idet den standses af et Par Støtter S og Si. Paa Cirkelbuen befæstes en Snor, som forer hen over en Trisse med vandret Akse og bærer et Vægtlod, Pkll°. Der- ved tvinges L ud til den ene af Støt- terne, og Messingrøret holdes stille, medens selve Kalorimetret sættes i Ro- tation. Herved opstaar der en betydelig Modstand i Vandet, der nu er forhindret i at faa den samme Rotaton som Karret selv. Ved forøget Rotationshastighed stiger Modstanden, og naar den har naaet en vis Størrelse, kan P ikke læn- gere holde Cirkelbuen og derved Mes- singrøret fast, men Stangen L tvinges ved Vandets Tryk paa Messingrørets Vinger over mod det andet Støttepunkt. Fremgangsmaaden er nu den, at man afpasser Rotationshastigheden saa- ledes, at Stangen L svinger frem og til- bage mellem Støtterne, hvorved man kan gøre Regning paa, at Vandets Mod- stand imod Bevægelsen inde i Kalori- metret holder Ligevægt imod Vægten P. Momenterne af Modstanden og Væglen P ere derfor ens store, og under 1 Om- drejning af Kalorimetret er altsaa det udforte Arbejde = P.Zna, idet a er Radius for Cirkelbuen, udtrykt’i Meter. Apparatet bevæges f. Eks. i 10 Minutter, og Kalorimetret® gør derved n Omdrejninger, og Arbejdet er n . P. 2?r a Kilogrammeter. Samtidig er Temperaturen stegen £°, men denne Størrelse maa rettes, fordi der er udstraalet Varme under Forsøget. For at tage dette med i Regningen begynder man Forsøget ved Stuens Temperatur, og naar de 10 Minutter ere gaaede, Stangen L atter i 10 synker no; Fig. 31. tager man Vægten P og bort og drejer derefter Minutter. Herved viser det sig, at Temperaturen man kan da gøre Regning paa, at Udstraalingen « 0 under selve Forsøget har berøvet Kalorimetrets Vand -q-. Kaldes Vægten