Varmelære

2 hele vedblive at være et massivt Legeme. Dette Forhold er ogsaa bekendt fra Erfaringen; en Glasprop eller Korkprop, som slutter stramt, faas i Reglen let op, naar Flaskehalsen Fig. 2. varmes lidt. Naar vi iagttage Udvidelsen af en Luftart eller en Vædske, som er indelukket i en Beholder, se vi altsaa kun Forskellen mellem Luftens eller Vædskens Udvidelse og Beholderens. Den sidstes Udvidelse er saa godt som altid forsvindende i Forhold til Luftens men derimod ikke i Forhold til Vædskens. Ved Afkøling ville Legemerne trække sig sammen, saa at et Legemes Rumfang (eller Længde) paa en bestemt Maade afhænger af dets Varmetilstand. Der er ogsaa andre Ting, som kunne have Indflydelse paa Legemernes Rumfang, f. Eks. de Tryk, de ere underkastede, men hvis disse ydre Omstæn- digheder holdes uforandrede og man flere Gange iagttager, at et Legeme har et bestemt Rumfang, saa siger man, at Varmegraden eller Temperaturen er den samme. Man vil saaledes iagttage, at et bestemt Legemes Rumfang altid er ens, naar Legemet i nogen Tid har været helt omgivet af Vand, hvori der overalt ligger smaa Isstumper, eller af Sne, befugtet med Vand. Man siger derfor, at denne Blanding har en konstant Temperatur, som man benævner 0°. Lige- ledes vil man finde, at et Legemes Rumfang er det samme altid, naar det befinder sig i et Rum, der er fyldt med Dampe af Vand, som koger under et normalt Lufttryk paa 76cm. Denne Varmegrad kaldes 100°. 2. Varmegrader. Andre Varmegrader end de nævnte kunne nu bestemmes ved et hvilket som helst Legemes Ud-