Varmelære

Forfatter: Julius Petersen

År: 1896

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 79

UDK: 536

JULIUS PETERSEN

OVERLÆRER, HERLUFSHOLM

TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. SCHOU)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
videlse. Man kunde f. Eks. vælge en Metalstang og iagttage, hvor meget den udvidede sig ved en Opvarmning fra 0° til 100°, og derefter vilkaarHg fastslaa, at Temperaturen steg 1° for hver Gang, Stangen udvidede sig x/ioo af den før nævnte Størrelse. Herved vilde der dog være flere Ulemper; for det første er faste Legemers Udvidelse meget lille, men værre er det dog, at en og samme Temperatur vilde blive angivet ved forskellige Tal, eftersom man brugte det ene eller det andet Legeme, idet de ikke udvide sig ganske efter samme Lov. Paa lignende Maade kunde man prøve at benytte Vædsker, men disse have de samme Ulemper, og desuden afhænger deres tilsyneladende Udvidelse i kendelig Grad af Beholderens, saa at den samme Vædske ikke vil give samme Bestemmelse af Temperaturen, naar Beholderen gøres af en anden Glassort. Denne sidste Ulempe faar derimod ingen Betydning over for Luftarterne, der udvide sig saa stærkt. Det ligger derfor nær at vælge disse til at fastsætte Varme- graderne, idet vi tage et bestemt Rumfang tør Luft og iagt- tage, hvor meget det udvider sig ved Opvarmning fra 0° til 100°, naar Lufttrykket holdes konstant; hver Gang Luften da, stadig under samme Tryk, udvider sig Vioo af den iagttagne Stør- relse, saa sige vi, at Temperaturen stiger 1°. Hvad der yderligere taler for denne Definition af Temperaturen, er den Omstændighed, at de forskellige Luftarter derved ville angive en Temperatur med saa godt som ens Tal. Da der lige kan mærkes en ringe Uoverensstemmelse heri, har man valgt at benytte Luftarten Brint til at definere Temperaturen paa den nævnte Maade. 3. Luftarternes Vægtfylde og Tilstandsligning. En Luftart med konstant Tryk vil nu, ifølge den nylig givne Definition paa Temperatur, udvide sig proportionalt med Temperaturen. Tillige er Udvidelsen proportional med det Rumfang, vo, som Luften har ved 0°. Kaldes Rumfanget ved t° for f, og a er en Konstant, faar man v — v o = a v o t eller v = Vo fl + at). Men naar Rumfanget forøges i Forholdet fl -j- at), vil Vægtfylden formindskes i samme Forhold, og da Vægtfylden 1*