De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

KJØBENHAVN 15 Aar for Aar voxende Trafik mellem de russiske Østersøhavne og Vestevropa, den mellem disse Lande stedse stigende Ombytning af Landbrugsfrembringelser med Industriprodukter, — dernæst paa at nyde godt af den frodige Udvikling af Øster- søhandelen, som efter det tyske Riges Consolidering er kommen de nærmest Ber- lin liggende tyske Havne til Gode, — endelig at gøre Kjøbenhavn til Stabelplads for den Transitomsætning mellem det nordlige Vest- og Østevropa, som ellers søger over Holland og Hamborg. I saa Henseende var Aabningen af Libau-Ruten et afgørende og rettidigt Skridt. „UNITED STATES“ Allerede fra 1876 havde den russiske Jernbanepolitik begyndt at begunstige denne isfri Russerhavn paa Preusserbyen Königsbergs Bekostning. Den i de følgende Aar stærkt synkende Rubelkurs, der gjorde de russiske Jernbanetaxter forholdsvis billi- gere end de tilsvarende tyske i den dyre Reichsmark-Mønt, lettede yderligere disse Bestræbelser. Følgen blev, at Libaus Stjerne steg ligesaa stærkt, som Königsbergs dalede. 11881 opnaaede den sidstnævnte Stad endelig at faa Forholdene nogenlunde regulerede, — men da var det i Konkurrence-Forholdet til Libau allerede to Aar for sent: i 1879 havde D. F. D. S. lagt sin Haand paa Libau-Ruten og faaet Tid til i egen Favør at fremhjælpe dens Trafik, baade for Korns og Stykgods’ Vedkommende. Den voxende Udførsel fra de russiske Østersøhavne — til Libau føjedes, som ovenfor nævnt, snart efter Riga, Reval og St. Petersborg, siden ogsaa Finland — krævede paa den anden Side forøget Gods til Returfart, nye Fragtmarkeder maatte altsaa opsøges, og alene derfor faldt Udvidelsen af Selskabets Virksomhed til Vest-