De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

16 DET FORENEDE DAMPSKIBS-SELSKAB“ frankrig og Middelhavet naturlig. De russiske Toldforhold, som gjorde en Forsyning af Sydrusland med russiske Varer ad Søvejen mulig, aabnede i 80ernes Slutning Chancer for en Sortehavsfart, og ligeledes her greb man strax resolut til. Samtidig bedrede Konjunkturerne sig pludselig og stærkt, og for Aarene 1888— 89 gav D. F. D. S. da ogsaa henholdsvis 12*/2 og 10 % i Udbytte. Saa skiftede det atter brat : Verden blev overfyldt af Dampskibsmateriel, lokket frem af de glimrende Fragter og den let vundne Fortjeneste, og en Række trælsomme Aar tog deres Be- gyndelse. Navnlig i 1891 og 1892 sammensvor alt sig mod Selskabet: vanskelige Vejr- forhold, russisk Kornudførselsforbud, engelsk Kreaturindførselsforbud, Kolera og MUSIKSALONEN I EN PASSAGERDAMPER Karantæneophold i Sydevropa. I 1893 blev imidlertid atter Sortehavsfarten god, i 1894 var der Overflod af Korn i Østersøen, i 1895 ligeledes, saa at det trods lave Fragter blev tre jævne Middelaar. Det sidstnævnte Aar aabnede D. F. D. S. en ny Verdensfart, nemlig paa New Orleans, og dermed begynder en ny Æra i Selskabets Historie. De gamle Koryfæer var efterhaanden faldne fra: C. P. A. Koch døde i 1892, selve C. F. Tietgen trak sig tilbage i 1898, men havde allerede to Aar forinden faktisk sluppet Tøjlerne. I 1896 afgik ligeledes den daværende Enedirektør, Kommandør Normann, paa Grund af Sygdom, og den 1. November s. A. tiltraadte Konsul Ja- cob Brandt i hans Sted. Senere er desuden, som Følge af det i saa stort og sti- gende Omfang forøgede Administrations-Arbejde, Chr. Kronman og John Lar- sen bievne knyttede til Selskabets Direktion (henholdsvis fra 1. Januar 1901 og 1. No- vember 1903).