De Danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: København
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: København
Sider: 433
UDK: 338(489)dan St.F.
2. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DE DANSKE CONSERVESFABRIKER
Naar man en Gang imellem faar en Rejsebeskrivelse af en eller anden Udlænding
særlig en Franskmand i Hænde og læser om hans Oplevelser og Hændelser i
Danmark, vil man stadig, ved Siden af hyppige Udtalelser om Landets Velstand og
Skønhed, Befolkningens Venlighed og Kvindernes klare Lød og smukke Øjne, finde
Udbrud af en med Rædsel blandet Forbavselse over det danske Køkken. Om end
ikke den franske Konge Henrik IV.s Forhaabninger er gaaet fuldstændig i Opfyl-
delse, naar han ønskede sine kære Undersaatter det saa godt, at ingen fransk Bonde
maatte savne en Høne i
Gryden til sin Søn-
dagsmiddag, turde Øn-
sket alene dog være et
Udtryk for den franske
Nations kulinariske
Standpunkt. I den Ret-
ning stod Franskmæn-
dene højt over de nordi-
ske Nationer.
Allerede tidligt har
driftige Franskmænd
gjort sig denne Overle-
genhed, som de saa at
sige var opdragne med,
frugtbringende. Efter Re-
JEAN DESIRE BEAUVAIS
FABRIKENS STIFTER
volutionen søgte en
Mængde Bærere af de
fornemste franske Adels-
navne, som under det
store Opgør var blevne
nødt til at forlade deres
Fædreland og nedarvede
Godser, at opholde Livet
ude omkring i Evropa
- som Lærere j deres end-
nu alt beherskende Mo-
dersmaal eller i Dans og
Vaabenbrug. Tidligere —
omkring Midten af det
XVII. Aarhundrede —
var de særlig dragne ud
som Haandværkere eller som Mestre i den ædle Kogekunst. Under Frederik III.
finder vi i Kjøbenhavn og paa Steder, hvor Udlændinge paa Grund af Datidens Rej-
seforbindelser særlig færdedes, at Franskmænd har slaaet sig ned som Kroholdere
eller Beværtere for at tilfredsstille de Fremmedes mere forvænte Ganer. »Den fran-
ske Skrædder« i Korsør trak omkring 1680 alle Adelsfolk og velfornemme Borgere til
sit Hus, medens den store Flok af Rejsende tog til Takke med den tilvante Kost i
Færgegaarden. Og i Rungsted Kro, hvor de kongelige Herskaber altid plejede at
bede paa deres stadige Rejser mellem Kjøbenhavn og de nordsjællandske Slotte, var
der ligeledes under Frederik III. og senere et fransk Ægtepar som Krofolk.
Hele det XVIII. Aarhundrede igennem var saa godt som alle de mere bekendte
Restauranter i Kjøbenhavn i Hænderne paa franske Kokke, der som oftest var komne