Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning

16 „En af de væsenligste Indvendinger, der er fremfort mod Arbejderforeninger og som har gjentaget sig overalt, hvor saa- danne Foreninger ere blevne oprettede, er denne, at man derved hoiligcn foruretter de Mange, der nu drive Handel og som der- ved have deres Næringsvej. Hverken den Enkelte eller nogen Forening as Flere, siger man, har Net til hensynslost at gribe lnd i den borgerlige Orden og hjerteløst at ophæve Sædvaner og Indretninger, der have Aarhnndreders Hævd og hvis Be- varelse er en Velsærdssag for Mange. Det Sporgsmaal, vi maae forelægge os selv, inden vi forene os til at sætte en Sag i Gang, der truer tneb at forandre Sam- sUndets gamle Orden, er dette: vil denne Sags Fremgang be- fordre det store Flertals Velvære? og maae vi besvare dette be- kræftende, maae vi antage, at den maa være „til størst mulig Gavn for det störst mulige Antal Mennesker", saa ere vi fuld- kommen berettigede til at gjore vort Werste for at arbeide for en saadan Sags almindelige Udbredelse og vinde saa mange som mulig for den, selv om nogle Faa lide Tab derved. Det kan vistnok ikke nægtes, at Enkelte lide Tab ved Arbeiderfor- eningerne, thi naar disses Udsalg blomstre, maa det, i hvert Fald for en Tid, gaae Ud over Høkere og Detailhandlere. Vi oprette ikke Arbejderforeninger, fordi vi have den mindste Lyst til at fornærme eller skade Nogen, men fordi vi ere over- beviste om, at vi derved virke for en Sag, der er af yderste Vigtighed for det almindelige Bedste, og at for hver Een, der lider Tab ved disse Foreninger, er der Hundreder, som have nskatteerligt Gavn ak dem, og disse Hllndreder henhore til den fattigste Klasse i Samfimdet, som mest trænger til at hjælpes. Der gives dog vist ikke Rogen, der vil betvivle vor lige- fremme 91 et til at danne saadanne Foreninger til at forsyne os med Fode og Klæder og til at forbedre vor Stilling i økono- misk, social og sædelig Henseende; der ganer en Associations' aand igjennem vor Tid, vi spore i saa mange Retninger, hvor- ledes Kræsterne flaae sig sammen; er det de mere Velhavende tilladt at forene deres Tilsindet og Hundreder for at anlægge