Om Arbeiderforeninger
Til Oplysning Og Veiledning
Forfatter: H. Chr. Sonne
År: 1867
Forlag: Louis Kleins Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 64
UDK: 334.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
„En af de væsenligste Indvendinger, der er fremfort mod
Arbejderforeninger og som har gjentaget sig overalt, hvor saa-
danne Foreninger ere blevne oprettede, er denne, at man derved
hoiligcn foruretter de Mange, der nu drive Handel og som der-
ved have deres Næringsvej. Hverken den Enkelte eller nogen
Forening as Flere, siger man, har Net til hensynslost at gribe
lnd i den borgerlige Orden og hjerteløst at ophæve Sædvaner
og Indretninger, der have Aarhnndreders Hævd og hvis Be-
varelse er en Velsærdssag for Mange.
Det Sporgsmaal, vi maae forelægge os selv, inden vi forene
os til at sætte en Sag i Gang, der truer tneb at forandre Sam-
sUndets gamle Orden, er dette: vil denne Sags Fremgang be-
fordre det store Flertals Velvære? og maae vi besvare dette be-
kræftende, maae vi antage, at den maa være „til størst mulig
Gavn for det störst mulige Antal Mennesker", saa ere vi fuld-
kommen berettigede til at gjore vort Werste for at arbeide for
en saadan Sags almindelige Udbredelse og vinde saa mange
som mulig for den, selv om nogle Faa lide Tab derved. Det
kan vistnok ikke nægtes, at Enkelte lide Tab ved Arbeiderfor-
eningerne, thi naar disses Udsalg blomstre, maa det, i hvert
Fald for en Tid, gaae Ud over Høkere og Detailhandlere.
Vi oprette ikke Arbejderforeninger, fordi vi have den mindste
Lyst til at fornærme eller skade Nogen, men fordi vi ere over-
beviste om, at vi derved virke for en Sag, der er af yderste
Vigtighed for det almindelige Bedste, og at for hver Een, der
lider Tab ved disse Foreninger, er der Hundreder, som have
nskatteerligt Gavn ak dem, og disse Hllndreder henhore til
den fattigste Klasse i Samfimdet, som mest trænger til at
hjælpes.
Der gives dog vist ikke Rogen, der vil betvivle vor lige-
fremme 91 et til at danne saadanne Foreninger til at forsyne os
med Fode og Klæder og til at forbedre vor Stilling i økono-
misk, social og sædelig Henseende; der ganer en Associations'
aand igjennem vor Tid, vi spore i saa mange Retninger, hvor-
ledes Kræsterne flaae sig sammen; er det de mere Velhavende
tilladt at forene deres Tilsindet og Hundreder for at anlægge